Den forkerte Johan er blevet Brøndby-stjernen

Johan Larsson har scoret tre mål og lavet to assist i et forrygende forår

Johan Larsson (nummer to fra højre) scorede for tredje gang i foråret, da Brøndby spillede 1-1 mod AaB. (Foto: Finn Frandsen)
Johan Larsson (nummer to fra højre) scorede for tredje gang i foråret, da Brøndby spillede 1-1 mod AaB. (Foto: Finn Frandsen)
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Han er blevet den svenske bomber, som Elmander aldrig blev, efter han vendte hjem til Brøndby med store forventninger sidste sommer. Han hedder også Johan, men hans udgangspunkt er i den anden ende af banen som back.

Men tre mål og to assist i foråret har vist, at Johan Larsson ikke havner i kategorien blandt de tvivlsomme eller de måske egnede. Han havner i den lille udvalgte flok af fuldtræffere.

Sportschef Per Rud har købt meget ind i de snart to år, han har været i klubben. Men det er langtfra hver gang han har ramt skiven.

Komisk selvmål kostede Brøndby

Det er ubetinget sket i tilfældet Johan Larsson, der uden tøven kan kategoriseres som sportschefen bedste handel. Også fordi han i sin tid intet havde at gøre med Thomas Kahlenberg og Daniel Aggers hjemkomst til Vestegnen.

Holdet forud for alt andet

- Jeg er meget tilfreds med den start, jeg har fået i Brøndby. Men holdet går altid forud for det personlige. Derfor er det svært at være tilfreds, når du ikke vinder, Johan Larsson, der sagtens kan vise sig at være bronze værd for Brøndby, når regnskabet om fire uger skal gøres op.

 Johan Larsson har sendt Frederik Holst ud som reserve. Han har vist sig som en dynamisk, aggressiv og målfarlig back. Den mest målfarlige i foråret.

Han scorede mod OB, scorede mod FC Vestsjælland og igen mod AaB. Tre scoringer på Brøndby Stadion i den første halvsæson, han er i klubben. Se hans seneste mål i toppen af artiklen.

Av-av: Nu skal Brøndby holde med FCK

- Vi har det hele i vores egne hænder. Vi mangler stadig at møde både FC Midtjylland og Randers. Så vi har gode chancer for at vinde bronzemedaljerne, mener Johan Larsson.

Jeg er ingen forsvarsgigant

Det er ingen hemmelighed, at der nærmest er en verden til forskel på hans offensive og defensive kvaliteter. Mod AaB så man det i den første halve time, hvor der var masser af plads at boltre sig på for AaB-spillerne i bagrummet bag Johan Larsson.

- Jeg bliver aldrig en forsvarsgigant, men det er klart, at jeg skal forsøge at udvikle mit forsvarsspil. Jeg har helt sikkert noget at arbejde med, erkender Johan Larsson, der har svært ved at sammenligne Allsvenskan og Superligaen.

Men han mener dog, at niveauet i toppen af Superligaen er en tand højere end i den bedste svenske række.

Større frihed til Larsson

Mens cheftræner Thomas Frank havde svært ved at smile over pointtabet, så glæder han sig i stedet over Johan Larssons udvikling over de sidste måneder på Brøndby-mandskabet.

- Johan er en virkelig dygtig offensiv back. Han timer sine løb helt fantastisk fremad banen, mener Thomas Frank, der faktisk har givet svenskeren meget frihed, når han er inde på modstanderens banehalvdel.

- De gange, hvor han er med fremme, må han gerne søge ind i feltet, fordi han er så dygtig til at time sine løb. På det her felt får han lidt større frihed end de andre, fordi han er så dygtig til den offensive del, påpeger Thomas Frank.

Brøndby-træneren har stor fokus på, at svenskeren skal udvikle sig defensivt for at løfte sit spil til nye højder.

- Han skal være endnu mere opmærksom og disciplineret i sit spil, hvis han skal ramme et internationalt niveau. For det har han helt afgjort potentiale til, vurderer Thomas Frank.

Han nægter at afskrive AaB i bronzekampen, selv om Brøndby nu har et forspring på seks point til nordjyderne.

- Jeg føler mig overbevist om, at bronzen først bliver placeret på sidste spilledag, siger Thomas Frank.

TV: Her scorer Brøndbys Johan igen

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+