- Derfor blev mit skifte blokeret

Anthony Jung var tæt på at forlade Brøndby i januar, men fordi klubben solgte to fra toppen af hierarkiet, blev skiftet blokeret

Anthony Jung har haft en vigtig rolle hos Brøndby i denne sæson, men i januar var han faktisk på vej væk. Sådan lyder det fra hovedpersonen selv i et interview med Spox. Foto: Lars Poulsen
Anthony Jung har haft en vigtig rolle hos Brøndby i denne sæson, men i januar var han faktisk på vej væk. Sådan lyder det fra hovedpersonen selv i et interview med Spox. Foto: Lars Poulsen

Brøndby skulle bruge foråret på at køre flere unge spillere ind på holdet, og frem til suspenderingen af Superligaen gik det ganske godt med masser af spilletid til Anis Ben Slimane og Morten Frendrup.

De to er kommet ind på holdet, fordi de blå-gule sagde farvel til flere profiler i januar. Hany Mukhtar skiftede til Nashville, mens Dominik Kaiser blev solgt til Hannover. Også kaptajn Kamil Wilcek blev solgt - polakken er skiftet til Göztepe.

Salg af spillere fra toppen af hierarkiet var også årsagen til, at Anthony Jung ikke kom væk. Det siger tyskeren i et interview med Spox.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Der var ellers markant interesse fra Bochum, der gerne ville købe venstrebacken i januar, og interessen var også gengældt.

- Jeg ville gerne, men Brøndby havde allerede ladet min ven Dominik Kaiser skifte til Hannover, og topscorer Kamil Wilczek var skiftet til Tyrkiet. Derfor blev mit skifte blokeret. Det kunne jeg godt forstå fra klubbens synspunkt, siger Jung til Spox.

Anthony Jung har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2021, men det er muligt, at han allerede forlader de blå-gule til sommer. I hvert fald vil han gerne hjem til Tyskland for at spille.

Det kræver, at Brøndby ønsker at sælge. Men i forhold til et muligt sommerskifte er den usikker lige nu på grund af den nuværende coronavirus-pandemi.

- Det er for tidligt at tale om i denne situation. Jeg har stadig et år tilbage af kontrakten, men jeg lytter til det hele. At spille Bundesliga igen vil være en drøm, men jeg kan også forestille mig, at jeg skriver med en ambitiøs klub i 2. Bundesliga. Det tror jeg er realistisk, siger Jung.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Jung er blevet 28 år - han kan ud over venstrebacken også spille i det centrale forsvar, som han har gjort i starten af forårssæsonen i 3F Superligaen.

Tyskeren fortæller i interviewet, at han og familien har det fint i Danmark lige nu, og at de ikke er påvirkede af coronavirus-pandemien, og at de selv holder sig på afstand fra andre, så de er med til at bremse smittespredningen.

Og for at fordrive tiden derhjemme, spiller Jung masser af PlayStation med tidligere holdkammerater - blandt andre Mathew Leckie fra Hertha Berlin. Han holder formen ved lige, blandt andet med en træningscykel derhjemme.

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen drosler ikke ned for sit Brøndby-engagement trods corona-krise. Foto: Lars Poulsen Brøndby Midt i krisen: Opløftende Brøndby-melding

En af Atlético Madrids helt store spillere gennem tiderne, José Luis Capón, afgik søndag ved døden på grund coronavirussen. Privatfoto Spansk fodbold Scorede mod Danmark: Nu er han død af corona

Bate Borisov er for mange uden for landets egne grænser nok det mest velkendte hviderussiske hold. (Arkivfoto)
 Foto: Anton Vaganov/Reuters Intl. fodbold Her scorer de kassen på coronavirus