Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Derfor bør Brøndby skifte system

Analyse: Brøndby har ikke kantspillerne til at spille det system, som Thomas Frank ønsker – flere passer bedre til 4-4-2

Johan Elmander og Teemu Pukki kan sagtens blive angrebspar i et 4-4-2 system. Her kan Ronnie Schwartz også indgå i stedet for Elmander. Brøndby har lige nu flere spillere, der passer til 4-4-2. Derfor bør Thomas Frank skifte system i foråret. (Foto: Jens Dresling)
Johan Elmander og Teemu Pukki kan sagtens blive angrebspar i et 4-4-2 system. Her kan Ronnie Schwartz også indgå i stedet for Elmander. Brøndby har lige nu flere spillere, der passer til 4-4-2. Derfor bør Thomas Frank skifte system i foråret. (Foto: Jens Dresling)

Hvad nu, Thomas Frank!

Et forår venter, hvor Brøndby-træneren er under maksimalt pres. Der skal præsteres. Der skal leveres resultater. Brøndby skal mindst havne i top-3, før bestyrelsen og storaktionær Jan Bech Andersen kan smile med tilfredshed.

Men hvordan skal Brøndby i forårets 15 kampe nå målet? Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende trup, nager tvivlen i den grad.

Den form for fodbold Thomas Frank gerne vil spille kræver dynamiske, offensive, aggressive og målfarlige kantspillere. Påstanden herfra er, at det har Brøndby slet ikke i dag.

Derfor er pointen, at Frank bør sadle om. Han bør skifte system.

Når han kigger på sin trup, har han reelt kun to udprægede kantspillere – Andrew Hjulsager og Christian Greko Jakobsen.

Til gengæld har han flere, der passer til at spille 4-4-2 – altså med to udprægede angribere.

Det er op til Daniel Agger at afgøre, hvad han vil. Brøndby må vente på hans beslutning. Den situation er ikke mange af de 82 andre med kontraktudløb til sommer. Flere af dem skal på klubjagt de kommende måneder. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Her er Superligaens store ta' selv bord

En påstand herfra er, at Ronnie Schwartz og Johan Elmander vil føle sig bedre tilpas i 4-4-2 frem for i det 4-3-3 eller 4-2-3-1 system, som Brøndby har spillet under Thomas Frank.

En sidegevinst vil det også være, at Magnus Erikssons kvaliteter bliver udnyttet meget bedre. Han kan spille både centralt og på kanten i et 4-4-2 system. I efteråret spillede han af og til på kanten, men det var ingen succes. Han har slet ikke hurtigheden og gennembrudskraften til at spille den plads i Thomas Franks foretrukne system.

Det vil ikke være et nederlag for Thomas Frank, hvis han her i foråret går på kompromis med filosofien for at vælge en spillestil, hvor det nuværende spillermateriale passer meget bedre til.

Thomas Frank er stadig cheftræner, mens hans position blev svækket, da Brøndby kort før jul valgte at degradere assistenten, Albert Capellas, til U17-træner.

Det er en underlig beslutning, fordi Capellas med Barcelona-fortid kom ind netop på Franks opfordring. Meldingen er, at der ikke kommer en ny assistent til Superligatruppen.

Men man kan godt savne en mere hårdfør type. I positiv forstand ’et dumt svin’. En mand, der råber op.

Brøndbys trænerteam virker i dag til at være meget ens typer. Manden der stikker lidt ud a la Stig Tøfting-typen ville pynte i omklædningsrummet og på træningsbanen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen