Dobbelt rødt til Brøndby: Farvel til gruppespillet

Svenn Crone blev korrekt smidt ud, mens det var misvisende, at Frederik Rønnow fik rødt, da Brøndby tabte 0-3 til Panathinaikos

Græsk tragedie i Athen for Brøndby. Foto: AP
Græsk tragedie i Athen for Brøndby. Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

ATHEN (Ekstra Bladet): For andet år i træk ser en græsk klub ud til at blive endestationen for Brøndby i jagten på et europæisk gruppespil.

Sidste år blev Brøndby skilt ad på udebane mod PAOK. I år skulle der en elendig dommerpræstation til at spolere håbet om et gruppespil efter en håbløs udvisning af Frederik Rønnow.

Det bliver i hvert fald vanskeligt at drømme om Europa League-gruppespil efter 0-3 mod Panathinaikos i en intens og højdramatisk kamp, hvor de blågule sluttede med kun ni mand på banen. Svenn Crone blev smidt ud efter en halv times spil. Siden fik Frederik Rønnow direkte kort efter pausen.

For Brøndby blev de sidste 40 minutter en ulige kamp med ni mod 11 ren overlevelse. Derfor blev Kamil Wilczek også ofret til fordel for Hjörtur Hermansson, der fik en oprydder rolle lige foran bagkæden.

Med to mand i undertal holdt Brøndby grækerne nede på én enkelt scoring, da Markus Berg slap fri i feltet. Men grækerne pressede på og ramte blandt andet den ene opstander.

Med ni mand kom Brøndby slet ikke i nærheden af grækernes mål efter pausen. Det blev en heroisk forsvarskamp.

Crone så rødt

I første halvleg havde Frederik Rønnow de 5000 fanatiske og råbende Panathinaikos-fans på ’Gate 13’ lige bag sig. De formåede ikke at bringe ham ud af fatning i en halvleg, hvor han først mod slutningen fik noget at se til.

Brøndbys taktiske oplæg blev smadret efter en halv times spil, da Svenn Crone pådrog sig sin anden advarsel. Udvisningen var der ikke meget at sige til. Den var i orden, fordi der var tale om to frispark, hvor han kom for sent i duellen. Svenn Crone virkede en smule overmatchet på venstre back-pladsen mod de hurtige og letbenede græske spillere.

Udvisningen betød, at Brøndby måtte sadle fuldstændig om. Lebogang Phiri røg ned som venstre back resten af halvlegen. Og det betød samtidig, at kræfterne ikke rakte til det massive pres, som Alexander Zorniger ønsker fra spillerne.

Georgios Koutroumpis slap mirakuløst med en advarsel, da han i begyndelsen af kampen sendte en albue i ansigtet på Teemu Pukki.

Foto: AP
Foto: AP
 

Teemu Pukki, Brøndby-topscoreren, var tæt på at bringe gæsterne i front mod halvlegens slutning, da han afsluttede fladt i det korte hjørne. Luke Steele havde luret finnen og dykkede ned for at redde afslutningen.

Brøndby blev presset længere tilbage, men der skulle en dyb aflevering fra den græske banehalvdel til at splitte Brønby-bagkæden. Martin Albrecthsen opfattede for sent situationen og Frederik Rønnow kom på mellemhånd, da Marcus Berg smart loppede bolden over den fremadstormende Brøndby-keeper.

Brøndby smed bolden alt for hurtigt væk før pausen. Boldene blev ofte sparket bevidstløst frem uden mening og adresse på afleveringen.

Heldet var med Brøndby i de døende sekunder af første halvleg. Her scorede Giandomenico Mesto, men han blev fejlagtigt vinket offside, selv om han befandt sig på den rigtige side af Brøndby-forsvaret.

Rønnow frustreret over rødt

Der var blot spillet fem minutter af anden halvleg, da Brøndby blev reduceret til ni mand.

Til gengæld virkede det som en fejlkendelse at smide Frederik Rønnow ud. Han fældede Victor Ibarbo og straffesparket var i orden. Til gengæld var det besynderligt, at kampens dommer, Vad Istvan, viste ham det røde kort. Der er netop i sommerpausen lavet en regelændring, hvor man ikke automatisk skal have rødt, hvis man frarøver en oplagt målchance i straffesparksfeltet. Tilmed var Ibarbo på vej væk fra målet, da Rønnow væltede ham.

Frederik Rønnow ville gerne tale med fjerdedommeren, da han i skuffelse og vrede forlod banen. Men han blev hurtigt fjernet af Alexander Zorniger. Udvisningen af Rønnow fik den konsekvens, at Teemu Pukki blev ofret.

Nu må Brøndby undvære de to karantæneramte spillere i torsdagens returkamp på Brøndby Stadion, hvor der skal mere end et mirakel til at sende Brøndby i gruppespillet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+