Don Ø forstår Jan Bech: God grund til at være ked af det

Tidligere formand i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, kan godt forstå, hvis Jan Bech Andersen er ked af det.

Hør Jan Beck indrømme alt og komme med en undskyldning til Brøndbys pressemøde

Jan Bech Andersen har under brugernavnet 'Oscar' over en længere periode ytret sig kritisk på Brøndbys fanforum Sydsiden Online.

Især Thomas Frank og tidligere sportsdirektør Per Rud har fået på puklen bag tastaturet, og det har førstnævnte i dag taget konsekvensen af og opsagt sin stilling som cheftræner.

Jan Bech Andersen, der er bestyrelsesformand i Brøndby IF, har onsdag indrømmet, at han er ”Oscar”, og han skriver i et åbent brev på Brøndbys hjemmeside, at han er ked af det skete, men at han bliver som formand.

På afstand har den tidligere formand i Parken Sport & Entertainment A/S, Flemming Østergaard, fulgt sagen, og han er ganske fåmælt, når snakken falder på Brøndby IF og den nuværende situation med Jan Bech Andersen.

Superligaen - 9. mar. 2016 - kl. 10:21 Brøndby-formand indrømmer alt: Derfor havde jeg falsk profil

Som tidligere formand for et stort selskab kan 'Don Ø' dog sagtens forstå, hvis Brøndby-formanden kryber lidt langs væggen i dag.

- Jeg vil sige det sådan, at jeg forstår godt, han er ked af det. Det har han også god grund til. Det kan være pisse irriterende, hvis alle mulige smarte hoveder skal kloge sig på éns situation, så derfor vil jeg ikke sige så meget, siger Østergaard til tipsbladet.dk.

- Men du må godt citere mig for, at hvis Jan Bech er ked af det, så forstår jeg det godt, siger den tidligere fodboldboss.

Brøndby har foruden Thomas Frank sagt farvel til administrerende direktør Søren Vadmand, der er blevet fyret.

Jan Bech Andersen og Troels Bech svarer på spørgsmål lige nu (Foto: Jens Dresling) Superligaen - 9. mar. 2016 - kl. 11:45 Har klubbens opbakning: Men jeg vinder ikke en Oscar

Thomas Frank afholder her sin afskedstale

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere