Drama til sidst: Brøndby måtte slide sig til sejren

Brøndby kæmpede en smal sejr hjem, der er tæt på er tæt på at sikre pladsen i top-6

Brøndby vandt 1-0 over Lyngby på denne kasse af Simon Hedlund. Video: Discovery

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Simon Hedlund blev matchvinder, da Brøndby spillede sig meget tæt på pladsen i top-6 med 1-0-sejren over Lyngby i overværelse af 16.388 tilskuere.

Sejren var vigtig for hjemmeholdet, der nu samtidig udfordrer AGF i kampen om bronzemedaljerne, som er det erklærede mål for sæsonen.

Det var Brøndbys anden sejr i forårets tre kampe. Og de tre kampe har givet det nye Brøndby-mandskab et godt afsæt efter afskeden med klubbens tre største profiler: Kamil Wilczek, Dominik Kaiser og Hany Mukhtar.

Resultatet var bedre end spillet for hjemmeholdet, der i lange perioder sled med at finde de rigtige løsninger på banen. Der var for lidt bevægelighed, og de kreative evner stod langtfra i kø hos Niels Frederiksens tropper.

Det blev til en smal sejr til Brøndby-mandskabet. Foto: Philip Davali
Det blev til en smal sejr til Brøndby-mandskabet. Foto: Philip Davali

Til trods for ti gule kort (otte på banen og et til Niels Frederiksen og Lyngby-assistenten Mikkel Beckmann) var det ikke en hårdt spillet kamp. Der var en duel mod slutningen i Brøndbys felt, hvor Nicolai Geertsen gik voldsomt til Marvin Schwäbe. Det førte til gult til både Geertsen og Brøndbys Anthony Jung.

Før pausen havde Brøndby bolden mest, men det førte sjældent til noget. Den sidste aflevering løb ofte ud i ingenting.

Det blev lidt bedre i begyndelsen af anden halvleg, hvor Brøndbys opspil var en smule mere struktureret og i perioder også langt mere direkte.

Simon Hedlund blev matchvinder, da han smart spillede bande med angrebskollega Samuel Mraz. Svenskeren fangede Thomas Mikkelsen på det forkerte ben med sin afslutning og afgjorde derved kampen.

Kan drømme om 8. pladsen
Lyngby havde meget lidt at byde på offensivt. Frederik Gytkjær og Emil Nielsen løb mange meter, men de kom ikke til noget af betydning.

Det har så også stor betydning for Lyngbys kreative evner, hvad Rezan Corlu finder på. Og det var bestemt ingen god dag for den Brøndby-ejede spiller. Han virkede bestemt ikke veltilpas på sin kommende hjemmebane i en anden trøje.

Han ofrede sig ikke i duellerne og viste ikke mange af de kvaliteter, der i sæsonen har gjort ham til en profil for Lyngby.

Lyngby-mandskabet viste ellers gode takter. Foto: Philip Davali
Lyngby-mandskabet viste ellers gode takter. Foto: Philip Davali

Han afsluttede svagt i en situation før pausen, og mod slutningen serverede han et fint oplæg til Magnus Westergaard, der afsluttede alt for dårligt. Indskiftede Mathias Hebo sparkede fra kanten af feltet, hvor Marvin Schwäbe viste stor styrke.

Lyngby, der mangler AaB, FCK og Hobro, kan drømme om den vitale ottendeplads i grundspillet.

Det vil give holdet gode forudsætninger for overlevelse, fordi nummer syv og otte kan vælge gruppe først til kvalifikationsspillet.

Lige nu holder oprykkerne OB bag sig med et forspring på to point.

Der var stor utilfredshed med dommen. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sært straffespark: Eksperten siger helt okay
Se også: OB sparket tilbage i respiratoren

43 kommentarer
Vis kommentarer