Drømmestart i Brøndby - knuser oprykkere

Niels Frederiksens mandskab vandt uden problemer Superliga-premieren over Silkeborg med 3-0, og sejren burde have været langt større

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby-træner Niels Frederiksen har fået en god start på tilværelsen på Vestegnen.

Den tidligere bankmand kunne i Superliga-premieren bogføre tre sikre point, da de blågule hjemme på Brøndby Stadion slog Silkeborg 3-0.

Dermed har Frederiksen vundet sine to første opgør, men modstanden har heller ikke været skræmmende.

Torsdag slog Brøndby Inter Turku 4-1 i Europa League, og Kent Nielsens Silkeborg viste sig søndag aften ikke ret meget bedre end finnerne.

Brøndby burde have vundet langt større, og både Kamil Wilczek og Mikael Uhre skylder...

Den polske angriber fik dog scoret efter pausen, efter Paulus Arajuuri og Dominik Kaiser havde bragt Brøndby på sejrskurs i 1. halvleg.

Hjemmeholdet fik hurtigt lagt et godt tryk på oprykkeren, og anfører Wilczek fik tidligt et par gode muligheder, men savnede den normale skarphed.

Så i stedet kom Superliga-sæsonens første blågule-mål fra en noget uvant kant, da Arajuuri som en anden Wilczek fik skrabet bolden i nettet efter et hjørnespark.

Finske Paulus Arajuuri viste angriberinstinkt, da han bragte Brøndby i front. Foto: Lars Poulsen
Finske Paulus Arajuuri viste angriberinstinkt, da han bragte Brøndby i front. Foto: Lars Poulsen

Silkeborg-keeper Oscar Hedvall kiksede hårdt presset og fik ikke fat bolden. Det udnyttede Arajuuri, der tæt under mål viste angriberinstinkt og sørgede for jubel på Sydsiden.

Gæsterne fra det midtjyske havde ikke meget at byde på, og klubben fra Vestegnen kunne have knockoutet oprykkeren efter en halv times spil, da Kaiser med hælen spillede Wilczek helt fri.

Men Brøndby-kaptajnens afslutning var svag og frembragte et stort suk på Sydsiden.

Dominik Kaiser viste nogle minutter senere Wilczek, hvordan han skulle have gjort. Efter et godt angreb tøvede den lille tysker ikke, da han modtog bolden i feltet.

Han sendte en kanonkugle ind over hovedet på Oscar Hedvall, der knap nok nåede at reagere.

Dominik Kaiser slog til før pausen. Foto: Lars Poulsen
Dominik Kaiser slog til før pausen. Foto: Lars Poulsen

Mikael Uhre brude have givet veloplagte hjemmepublikum endnu mere at juble over kort efter, men på ufattelig vis formåede han at sparke forbi et tomt mål, så Brøndby måtte nøjes med en pauseføring på 2-0.

Niels Frederiksens mandskab gik også til angreb fra 2. halvlegs start, og Radosevic var tæt på en drømmescoring, men Hedvall fik hænderne på kroatens langskud.

De sidste 45 minutter virkede ellers mest af alt som noget, der bare skulle overstås for både Silkeborg og Brøndby.  

De 13.056 tilskuere fik dog en scoring mere, da Kamil Wilzcek godt et kvarter før blev spillet fri i dybden.

Vinklen var ikke den letteste, men anføreren havde fået indstillet sigtekornet og fik træner Niels Frederiksen ud i en jubeldans på sidelinjen.

Wilczek kunne og bude have gjort det til 4-0, men tordnede bolden over Oscar Hedvalls mål.

Det levede hjemmepublikummet med, og de kunne efter slutfløjt hylde Niels Frederiksen og hans mandskab for en god indsats og flot start på sæsonen.

Se også: Efter kæmpe kaos: Håner Magnussen og Haas

Se også: Håbløst: AaB banket af oprykker

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Joachim Andersen sætter her sin signatur på aftalen med Lyon. Privatfoto Sport og Spil Bagom kæmpe-transferen: Sådan blev Joachim Danmarks dyreste

Sport og Spil NU starter Superligaen: Sådan står Brøndby

1 af 13 Foto: Lars Poulsen
2 af 13 Foto: Lars Poulsen
3 af 13 Foto: Lars Poulsen
4 af 13 Foto: Lars Poulsen
5 af 13 Foto: Lars Poulsen
6 af 13 Foto: Lars Poulsen
7 af 13 Foto: Lars Poulsen
8 af 13 Foto: Lars Poulsen
9 af 13 Foto: Lars Poulsen
10 af 13 Foto: Lars Poulsen
11 af 13 Foto: Lars Poulsen
12 af 13 Foto: Lars Poulsen
13 af 13 Paulus Arajuuri stod for Brøndbys første Superliga-mål i denne sæson, da oprykkeren Silkeborg blev besejret 3-0 i premieren. Foto: Lars Poulsen
245 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere