Efter choksejren i Brøndby: Vi er ikke et lossehold

- Vi kan godt spille fodbold, det beviste vi med sejren mod Brøndby, mener Bo Henriksen

Michael Lumb (th) jubler efter hans hjørnespark har ført til 2-1 målet mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Michael Lumb (th) jubler efter hans hjørnespark har ført til 2-1 målet mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.

Brøndby Stadion er blevet Michael Lumbs lykkebane.

Sidste år assisterede han to gange, da Horsens vandt 2-1 over Brøndby. Og søndag gentog den dynamiske back bedriften på ny, da Horsens gentog sejren på Vestegnen med samme cifre.

Michael Lumb lagde fint ind ved 1-0 træfferen, da Hallur Hansson steg til vejrs og scorede. Siden sendte han hjørnesparket ind i hovedet på Paulus Arajuuri, der var uheldig at sende den i eget net.

- Vi skaber mange chancer, er dygtige med bolden og jeg synes det er en fortjent sejr, siger Michael Lumb, der både offensivt og defensivt stod stærkt i billedet på et fightende Horsens-mandskab.

- Det er tydeligt, at Brøndby bliver rådvilde, fordi vi er godt organiseret defensivt. Vi vidste, Brøndby ville sætte bolden på spil og de situationer var vi dygtige til at udnytte, mener han.

Faktisk var det pudsigt, at da Horsens sidste år i september også vandt 2-1 var der også et selvmål (Josip Radosevic) indblandet.

Cheftræner Bo Henriksen havde svært ved at skjule sin glæde over spillernes præstation.

- I (journalister) vil gerne gøre os til et lossehold, der kun satser på dødbolde. Men vi har altså mange dygtige fodboldspillere, smiler Bo Henriksen og uddyber:

- Mod Brøndby var vi både kloge og dygtige. Det afgørende var, at vi turde have bolden og kom fremad, når den var erobret. Det var en lærestreg, da vi tabte sæsonpremieren mod FCN. Siden er alt blevet forandret og en sejr som den mod Brøndby giver selvtillid, mener Horsens-træneren, der i næste uge kan se frem til at møde FC Midtjylland.

Se også: Stor Brøndby-fadæse: Overraskende nederlag

Se også: Pumper stemningen helt op: Fest på Vestegnen!

Se også: Brøndbys mestre åbner sæsonen med storsejr

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere