Efter fem sejre i træk: - Jeg kan finde på hvad som helst

- Vi vil efter fem sejre i træk tillade os at kigge opad i tabellen, siger Niels Frederiksen efter Brøndbys triumf mod Esbjerg

Wilczeks afløser, Mraz, sørger for at Brøndby bryder Esbjerg-forbandelsen. Video: Discovery Networks Danmark

Et systemskifte var starten på en suveræn periode for Brøndby.

Fem sejre i træk, en målscorer på 14-4 og et bevis på, at scoringsstimen er intakt på Vestegnen. Målene vælter ind.

Til gengæld har systemskiftet sat en prop i defensiven. Brøndby giver langt færre chancer væk end tidligere. Det er både blevet sværere at skabe chancer mod dem, men de forsvarer sig også bedre i 3-5-2 systemet med tre stoppere.

- Vi har skabt os selv et fint udgangspunkt og kan nu tillade os at se opad i tabellen, siger cheftræner Niels Frederiksen og uddyber:

- I de kommende fire kampe har vi blandt andet FCK og FCM (derudover AGF og Hobro). Nu kan vi sætte jagten ind og forsøge at komme tættere på, siger Niels Frederiksen med klart signal om, at Brøndby nu jagter FC København på andenpladsen. FC Midtjylland er trods alt meget langt væk.

Samuel Mraz header her Brøndby på 2-0 på et fremragende hovedstød. Foto: Lars Poulsen.
Samuel Mraz header her Brøndby på 2-0 på et fremragende hovedstød. Foto: Lars Poulsen.
 

Positive problemer
Søndag vandt Brøndby 2-1 over Esbjerg i en kamp, hvor hjemmeholdet fik den første sejr over vestjyderne i syv forsøg. Sejren var fortjent, men spillet var ikke prangende den sidste halve time.

Niels Frederiksen glæder sig over den gode stime, som Brøndby har ramt, men han er ikke helt tilfreds med det, han så mod Esbjerg den sidste halve time.

- Vi ramte ikke en toppræstation, men vi vandt alligevel. Jeg synes, vi bliver alt for forsigtige, og den sidste halve time er noget rod, mener han.

Samuel Mraz startede for første gang på Brøndby Stadion, scorede to gange og kan på sigt sagtens blive Kamil Wilczeks afløser. Polakken var ude med karantæne mod Esbjerg, men han er tilbage om to uger mod AGF.

Niels, kan du sætte en mand af, der har scoret to mål i den seneste kamp?

- Jeg kan finde på hvad som helst. Men nu må vi se. Vi har 14 dage, hvor vi skal træne, så spillerne kan vise sig frem.

- Det var dejligt at se Sam (Samuel Mraz, red.). Han scorer to flotte mål og spiller rigtig fint, så længe kræfterne slår til. Han udfylder den rolle, jeg gerne vil se. Han er god med ryggen mod mål og meget træfsikker, siger Niels Frederiksen.

Er det muligt, at vi får Wilczek og Mraz at se i angrebet næste gang?

- Alt er muligt. Men jeg vil sige det sådan: Jeg er meget glad for at have nogle valgmuligheder. Det skal en klub som Brøndby have. Vi skal have flere valgmuligheder på alle positioner, påpeger han.

Samuel Mraz scorer her til 1-0 i opgøret mod Esbjerg, hvor han derudover stod for 2-0 træfferen. Foto: Lars Poulsen.
Samuel Mraz scorer her til 1-0 i opgøret mod Esbjerg, hvor han derudover stod for 2-0 træfferen. Foto: Lars Poulsen.
 

Meget ydmyg
Det var Samuel Mraz' to første scoringer siden ankomsten i sommer. På trods af den fine præstation er slovakken meget ydmyg omkring sin position.

- Jeg er rigtig glad for at få min første kamp fra start på hjemmebane og score to mål, men jeg vil ikke gøre krav på en plads i startopstillingen til næste kamp. Jeg gør det, der er i holdets tjeneste og er glad for den spilletid, der bliver givet. 

- Alle vil selvfølgelig gerne spille så meget som muligt, og det vil jeg også. Jeg fik vist, jeg godt kan score mål, og det er jeg meget glad for, siger Samuel Mraz. 

Se også: Brøndby bryder forbandelse trods drama til sidste sekund

 

 

 

 

1 af 2 Brøndby har grund tila t smile for tiden. Fem sejre i træk har holdet fra Vestegnen hentet og ligger nu solidt på tredjepladsen. Foto: Lars Poulsen.
2 af 2 Niels Frederiksen glæder sig over mulighederne i angrebet. Foto: Lars Poulsen
31 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere