Efter overfald i bod: - Der går et par uger

Nordjyllands Politi forventer, at der kan gå nogle uger, før der er afgørende nyt i sagen fra Brøndbys udebaneafsnit på Aalborg Stadion

Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Der udspillede sig voldsomme scener på Aalborg Stadion søndag aften, da Brøndby gæstede AaB i Superligaen.

En bod måtte ganske enkelt lukkes ned på udebaneafsnittet, fordi personalet kom i håndgemæng med en eller flere udefans.

Nordjyllands Politi bekræftede efter kampen, at man har åbnet en sag, men efterforskningen har endnu ikke ført til, at man har sigtet nogen i forbindelse med sagen.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg til Ekstra Bladet.

- Vi har selvfølgelig modtaget denne her anmeldelse derudefra, og der har vi iværksat en efterforskning på baggrund af den. Vi skal selvfølgelig have afhørt nogle vidner og indhentet eventuel videoovervågning, hvis der er noget derude. Og så skal vi finde ud af, om nogen kan pålægges et straffeansvar, siger han.

Er det korrekt, at der er en, der er identificeret?

- Det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Der er ikke nogen, der sigtet endnu. Vi er i en meget tidlig fase. Det kommer til at tage et stykke tid, inden vi er færdige, siger Niels Kronborg.

Læs også: Drama efter guldkamp: FCK-fan tæsket efter bizart optrin (+)

Artiklen fortsætter under billedet..

De fleste var glade på udebaneafsnittet, men der var ballade i en af boderne bag tribunen. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Sport
De fleste var glade på udebaneafsnittet, men der var ballade i en af boderne bag tribunen. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Sport

Der har været forlydener om, at en tilskuer blandt andet skulle have taget kvælertag på en medarbejder, men det vil Nordjyllands Politi ikke bekræfte.

- Det har jeg også læst i avisen, men vi vil ikke ud i detaljer omkring det på nuværende tidspunkt. Vi skal lige have lavet nogle egentlig afhøringer, så vi er sikre på, hvad vi taler om.

- Jeg tænker, der går et par uger, før vi kan komme det nærmere, siger Niels Kronborg.

Mødes med personale onsdag
I AaB vil man onsdag aften tale episoden grundigt igennem med bodpersonalet, fortæller direktør Thomas Bælum til Ekstra Bladet.

- Vi mødes med hele bodpersonalet i aften og snakker tingene igennem. Det er første gang, vi skal sidde med dem, og der vil vi selvfølgelig også tilbyde hjælp eller krisehjælp, hvis nogen har brug for det, siger han.

Thomas Bælum ved ikke præcis, hvordan den forurettede medarbejder har det tre dage efter episoden.

- Jeg ved kun, at han efter kampen var rystet, siger han.

- Heldigvis sker det ikke særlig tit på Aalborg Stadion, men vi skal løbende kigge fremad og se, hvordan vi kan gøre det her endnu smartere næste gang, for sådan noget her skal selvfølgelig ikke ske, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind