Ekspert roser Brøndbys nye indkøbspolitik: Vil tilpasse truppen til banen

Brøndbys bane er så elendig, at sportsdirektør Per Rud nu må tage det med i sine overvejelser om eventuelle spiller-indkøb i det kommende transfervindue - Ekstra Bladets ekspert er enig

Per Rud planlægger at hente helt andre spillertyper til Brøndby i næste transfervindue. (Foto: Polfoto)
Per Rud planlægger at hente helt andre spillertyper til Brøndby i næste transfervindue. (Foto: Polfoto)

Hvis tilskuerne på Brøndby Stadion havde forventet en kamp med flot og poleret fodbold mellem hjemmeholdet og Silkeborg, blev de slemt skuffet søndag. Banen på Vestegnen inviterede bestemt ikke til spil på højt teknisk niveau. I stedet var det mere dyder som fight og og glidende tacklinger, der prægede opgøret.

Og publikum kan godt begynde at vænne sig til det slags fodbold. Spørger man Brøndbys sportschef, Per Rud, bliver det velpolerede spil svært at praktisere på den dårlige bane fremover.

Gense højdepunkterne fra pløjemarken på Brøndby Stadion.

Og det elendige græstæppe kan betyde, at sportschefen skal kigge efter helt andre spillertyper i det kommende transfervindue. Spillertyper, der kan agere bedst på en dårlig bane.

- Det er nu, mit arbejde begynder, og jeg trækker i arbejdstøjet. Vi skal se på eventuelle justeringer af truppen, hvor der måske er et par enkelte, der er kommet i overskud, uden at jeg vil sætte navne på, udtaler Per Rud til BT.

Lukas Hradecky har her godt fat i bolden - det havde han ikke mod slutningen af kampen, hvor bolden ramte en knold og var tæt på at snyde ham. (Foto: Sofia Busk) Brøndby Brøndby-stjerne efter pokaldrama: Banen er lort!

- Banen giver os nogle udfordringer, og der skal vi se på, om det bliver nødvendigt at justere truppen i forhold til at tage spillere ind, der passer bedre til den type fodbold, for der er ingen tvivl om, at den type fodbold, vi egentlig gerne vil spille, kan ikke lade sig gøre pt.

Silkeborgs spillere var bestemt ikke begejstret for banen på Brøndby Stadion.

Brøndbys sportschef gør det også klart, at banen først kan blive skiftet i sommeren 2016. Klubben fra Vestegnen har en forventning om at spille europæisk fodbold i sommeren 2015, og derfor kan de ikke nå at skifte græstæppet, inden de internationale kvalifikationskampe begynder i juli måned.

Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting kan godt se logikken i Per Ruds tanker om de kommende spillerindkøb.

- Brøndby har mange af de samme spillertyper i truppen. Phiri, Rashani, Nunez, Hasani osv. Det giver god mening, at de planlægger at hente spillere, som kan noget andet. Som kan tilføre mere energi og fight, siger den tidligere midtbanekriger.

Banen kan de ikke være meget stolte af i Brøndby, men de kan til gengæld glæde sig over, at fansene holder højt niveau. Se deres flotte tifo fra kampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer