Ekspert saver Brøndby: Træner eller sportsdirektør skal ud

Der blev gået til vaflerne mandag aften, da Brøndbys ledelse blev evalueret i Fodbolddebatten på TV3Sport1

Thomas Frank og Per Rud får æselspark med på vejen af Aabrink, Hendel og Olsen. (Foto: Lars Poulsen)
Thomas Frank og Per Rud får æselspark med på vejen af Aabrink, Hendel og Olsen. (Foto: Lars Poulsen)

Der blev ikke lagt fingre imellem i programmet 'Fodbolddebatten' mandag aften, hvor Karsten Aabrink, Lars Hendel og Fernando Olsen blandt andet diskuterede Brøndby resultater de seneste par år.

Se diskussionen af Brøndbys fremtid i billedvinduet over artiklen.

På et seer-spørgsmål om, hvorvidt Thomas Frank er manden, der skal føre Brøndby til det erklærede mål om et mesterskab senest i 2018, startede Aabrink med det kontante svar 'Nej'.

- I den her sæson er de pointmæssigt i tilbagegang. Nu har han været der i to og et halvt år, og han købt alle de spillere, der er der. Og holdet udvikler sig ikke. Afstanden til toppen bliver større og større. Og det 'spin' de har med, at målet er en tredjeplads, og når de bare den ... jeg vil sige, at hvis de bliver nummer tre, 30 point efter Midtjylland, så er det i min verden en katastrofe for deres projekt, lød Aabrinks skudsmål.

Se også: Rasende Brøndby-keeper: Vi var arrogante

Fernando Olsen tog endnu hårdere fat, både med hård kritik af bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, sportsdirektør Per Rud og træner Thomas Frank.

- Der er intet personligt i det, jeg siger nu, men jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer igennem en sommerferie med Per Rud som sportsdirektør og Thomas Frank som cheftræner.

- Vi kan alle sammen se, at det ikke er godt nok. Vi kan alle sammen se, at de indkøb, der bliver foretaget derude, ikke er stærke nok. Vi kan alle sammen se de fejl, der bliver begået. Vi kan alle sammen se alle de tiltag, som der ikke bliver taget. Vi har svært ved at se, at det bliver forklaret derude. Så der skal helt nye boller på suppen derude, hvis Brøndby skal gøre sig i toppen, mener altså Fernando Olsen.

Se også: Randers overhaler Brøndby i Superligaen

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere