Elendigt græs kan koste Brøndby hjemmebanen

Hvis Brøndby skal spille kvalkampe til Europa League i juli, kan klubben blive tvunget til at flytte hjemmekampene

Brøndby Stadion skal lægges om, når sæsonen er slut. Men lige nu er dilemmaet, hvor omfattende omlægningen skal være. Det kan betyde, at en eventuel hjemmekamp en kvalrunde til Europa League måske skal flyttes. (Foto: Lars Poulsen).
Brøndby Stadion skal lægges om, når sæsonen er slut. Men lige nu er dilemmaet, hvor omfattende omlægningen skal være. Det kan betyde, at en eventuel hjemmekamp en kvalrunde til Europa League måske skal flyttes. (Foto: Lars Poulsen).

I nærmeste fremtid skal Brøndby afgøre omfanget af renoveringen af den omdiskuterede bane på Brøndby Stadion.

Det eneste, der lige nu ligger klart er, at der kommer en ny bane. Men Brøndby overvejer i øjeblikket de muligheder, der bliver lagt frem for sportschef Per Rud, der har banen under sit ansvarsområde.

- Vi accepterer kritikken, og vi er ikke stolte af banens tilstand. Men vi har undersøgt alt for at optimere banens tilstand. Men man kan ikke ændre tingene, når der ikke er vækst i græsset.

- Jeg har hørt forslag om rullegræs, men vil bare sige, at alle eksperter, vi har talt med, advarer mod rullegræs, fordi det ikke vil have en effekt, som man kan tro, siger Per Rud.

Se også: Danske medier saver Brøndby-bane ned  

Når sportschefen skal træffe den endelige beslutning om omlægningen af banen, skal han også tænke på tidshorisonten. Normalt vil det tage seks-otte uger at omlægge banen under optimale forhold.

Det er der ikke i sommeren 2015. Hvis Brøndby eksempelvis kvalificerer sig til kvalrunderne i Europa League, kan det betyde, at Brøndby må spille hjemmekampen på en anden bane, fordi Brøndby Stadion ikke er færdig i begyndelsen af juli.

Det kan også betyde, at Brøndby kommer til at starte næste sæson med et par udekampe, så græsset får tid til at gro, inden der skal spilles på banen.

Per Rud forsikrer dig, at banen på Brøndby Stadion ikke bliver værre, men vil blive bedre resten af sæsonen.

Se også: Brøndby-direktør lettet efter roligt derby  

Ingen mening i at flytte kampene
Brøndby får lov at spille forårets sidste fem hjemmekampe på Brøndby Stadion.

Divisionsforeningen har ingen planer om at flytte Brøndbys kampe, fordi banen er i så elendig forfatning, som tilfældet har været siden november sidste år.

Divisionsforeningen har fulgt udviklingen tæt og indgående, men eftersom Brøndby allerede har lagt en plan for fremtidens græstæppe, tager man situationen forholdsvis roligt hos de turneringsansvarlige.

– Der er slet ingen tvivl om, at det er uacceptabelt, sådan som banen ser ud i Brøndby. Den er ikke Superligaen værdig. Men det giver på nuværende tidspunkt ingen mening at flytte klubbens hjemmekampe væk fra Brøndby Stadion. Det var en helt anden situation, vi stod i, hvis der ikke var fremlagt en plan fra Brøndbys side, siger turneringschef Peter Ebbesen.

Se også: Læserhjælp til Brøndby? Lån dem din græsplæne  

Klar plan
Han uddyber:

– Vi må her og nu forholde os til, at Brøndby har fremlagt en klar plan. En plan, hvor der kommer en ny bane til den kommende sæson, pointerer Peter Ebbesen.

Brøndbys bane blev reelt ødelagt i efteråret i forbindelse med hjemmekampen mod FC Vestsjælland, hvor det havde regnet uafbrudt i flere timer før kampstart. Siden spillede Brøndby også en kamp mod Randers, hvor banens tilstand blev forværret.

Brøndby mangler fem hjemmekampe på Brøndby Stadion i denne sæson. Det gælder Hobro, FC Vestsjælland, AaB, FC Nordsjælland og Esbjerg. De må altså indstille sig på at spille på ’grusbanen’ i Brøndby.

Se også: BIF-træner svarer Ståle igen: Du skulle have været greenkeeper

97 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere