Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her.
Thomas Kahlenberg melder ud på Instagram, at han er meget ked af det, efter at han sat en masse personer i karantæne, da han er smittet med coronavirus.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'Jeg er så ked af alt det, jeg har “sat i gang”. Folk der er sat karantæne osv. Jeg sender dem alle mange tanker, og håber ingen vil blive sygdomsramt. Indtil videre har ingen af mine nærmeste fået sygdomssymptomer. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft influenza, men jeg mindes, at det er stort set samme følelse', skriver han blandt andet i opslaget.
I alt er 77 fodboldfans endt i karantæne, da de ligesom Kahlenberg var på Brøndby Stadion søndag og var i kontakt med ham.
'Symptomerne kom mandag aften, og tirsdag morgen tog jeg kontakt til lægen. Onsdag sen eftermiddag fik vi besked om, at Corona-testen desværre var positiv. Siden har jeg opholdt mig isoleret og myndighederne tog over for at kontakte alle, som de vurderede var i risiko for smitte,' forsætter han i opslaget.
13 fra Brøndby IF's organisation og tre fra Lyngby Boldklub er blandt dem i karantæne. Dog viser ingen af dem symptomer på virussen.
'Min familie og jeg er mødt med så meget venlighed og så mange søde hilsener. Det er vi meget taknemlig for. Tak!
Så hermed en hilsen herfra isolationen, med et ønske om et godt helbred til jer alle!
Kærlig hilsen Thomas Kahlenberg,' afsluttes opslaget.
Kahlenberg er blevet smittet, efter at han har været en tur i Amsterdam. En tur, hvor han blandt andet var til fest med FCK-legenden Christian Poulsen, der er i karantæne.
Landsholds-kæmpe i coronakarantæne
Kahlenberg sender 77 fodboldfans i coronakarantæne