Europa-rekord kan redde Brøndby

Brøndby har to gange tidligere vundet en returkamp i Europa League med 5-0, men endnu har ingen klubber nogensinde vendt 0-5 fra første opgør til samlet sejr

Brøndby har to gange tidligere vundet 5-0 i en returkamp i Europa (Foto: AP)
Brøndby har to gange tidligere vundet 5-0 i en returkamp i Europa (Foto: AP)

Brøndby tabte torsdag aften med 0-5 ude mod PAOK, og selvom de græske spillere efter kampen havde travlt med at tale om, at det kun var første opgør, der var overstået, og at alt stadig kunne ske, så tyder intet på, at danskerne kan gå videre.

Ekstra Bladet har været i historiebøgerne og kigget på de største comebacks i de europæiske klubturneringer gennem tiderne.

Det er aldrig lykkedes for et hold at vende et nederlag på fem mål fra første kamp til samlet sejr, men tre gange er det lykkedes et hold at komme tilbage fra et minus på fire.

Se også: Overrasket over 5-0: Men vi kunne slå Brøndby større

Tilbage i 1961/1962-sæsonen havde portugisiske Leixoes SC tabt første opgør ude mod schweiziske FC La Chaux-de-Fonds med hele 2-6, men vandt så hjemmekampen med 5-0 i den daværende Europa Cup for pokalvindere.

I 1980'erne skete det yderligere to gange, at et hold kom tilbage fra et minus på fire.

I 1984/85 havde jugoslaviske FK Partizan tabt 2-6 i London mod Queens Park Rangers, men vandt så 4-0 i returkampen og gik videre på udebanemål.

Og i 1985/1986 var det selveste Real Madrid, der vendte et nederlag på 1-5 i første kamp ude mod Gladbach til en samlet sejr efter 4-0 på Bernabeu i en kamp, hvor Jorge Valdano scorede to gange.

Se også: Seerne flygtede fra Brøndby

Se også: Hvorfor griner vi? Nu går Norge forbi Danmark

Kigger man på kampe efter årtusindeskiftet så falder to kampe yderligere i øjnene, selvom det kun er comebacks efter tre-måls-nederlag.

I kvartfinalen i 2003/2004-udgaven af Champions League havde Deportivo la Coruna tabt første kamp hos Milan med 1-4, men vandt så hjemmekampen med 4-0.

Og så sent som i 2013/2014-udgaven af Europa League vandt Valencia en kvartfinale-returkamp med 5-0 efter at have tabt 0-3 i Basel i første opgør.

Peter Madsen var med, da Brøndby i 2001 slog Varteks 5-0 i en returkamp i UEFA Cup'en (Foto: Lars Poulsen)
Peter Madsen var med, da Brøndby i 2001 slog Varteks 5-0 i en returkamp i UEFA Cup'en (Foto: Lars Poulsen)

Ingen har dog formået at vende et 0-5-nederlag fra første kamp, så gør Brøndby det, så vil det være europæisk rekord.

Selv har Brøndby to gange tidligere vundet en returkamp med 5-0 efter at have tabt første kamp. Tilbage i 2001/2002 vandt de blågule 5-0 hjemme mod kroatiske Varteks efter at have tabt 1-3 i første kamp.

Og tilbage i 1996/1997 vandt Brøndby 5-0 på udebane mod tyske Karlsruhe efter at have tabt hjemmekampen 1-3.

Se også: De værste ydmygelser: Brøndby brager ind på skammens liste

Brøndby har også slået rivalerne fra FCK med 5-0:

83 kommentarer
Vis kommentarer