Få Brøndby-fans trodsede boykot: Rykker intet ved at blive væk

Der var mennesketomt foran Brøndby IF’s billetluge, da de omstridte 1400 billetter blev sat til salg til udebaneafsnittet i Parken til søndagens derby mod FCK

Bliv klogere på fan-krigen mellem FCK og Brøndby her

Brøndby (Ekstra Bladet): Brøndby Stadions parkeringsplads lå mandag eftermiddag øde hen. Pladsen foran klubbens billetcenter var fuldstændig affolket. Ingen kø til billetlugen ude foran stadion.

Der var derfor heller ikke megen glæde og optimisme at spore i vinterkulden på det sted, hvor der så ofte før har vrimlet med ivrige og spændte Brøndby-fans. Og dog…

Få trofaste tilhængere havde nemlig alligevel trodset vind og vejr og ikke mindst Brøndby Support og Alphas derby-boykot for at få fingrene i en billet til søndagens opgør mellem FC København Og Brøndby IF.

Så de 1400 tilskuerpladser på Parkens D-tribune bliver alligevel ikke helt så folketomme – trods alt.

For Ekstra Bladet mødte et par fans, som altså ikke fulgte de to fangruppers opfordring til at blive væk fra det forestående opgør mellem de to Superliga-rivaler.

- Der ligger en klar signalværdi i at boykotte kampen. For grunden til, at folk bliver ved med at se FCK og Brøndby i fjernsynet, er, fordi der er god stemning på lægterne. Og det vil den ikke blive på søndag. Men jeg er ikke enig i, at vi helt skal blive væk. Det rykker vi absolut intet ved, siger Brøndby-fanen Thomas til Ekstra Bladet. 

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Se også: Kæmpe kovending: Brøndby klar med billetsalg til derby

Respekterer boykot men føjer sig ikke
- Vi støtter holdet, uanset hvordan forholdene er i Parken. Vi er der i medgang og modgang, lyder det fra Søs og Camilla, som også har købt billetter til opgøret.

- Vi synes det er forkert, at de to store fangrupper ikke støtter op omkring holdet i modgang. Vi er udmærket klar over, at forholdene ikke er optimale i Parken. Men det skal ikke afholde os fra at støtte op omkring vores drenge inde på banen, fortsætter de.

Deres beslutning om at dukke op til kampen på søndag har dog ikke ligefrem været populær blandt andre blå-gule supportere.

Begge har de nemlig oplevet flere negative tilbagemeldinger og hadefulde kommentarer på Facebook på grund af deres holdning til den kollektive boykot.

Foto: JOHANSEN LINDA
Foto: JOHANSEN LINDA

Brøndbys fans må skabe i stemning i Brøndby til det kommende derby. Foto: Jonas Olufson Brøndby - 8. feb. 2017 - kl. 19:43 Vrede Brøndby-fans: FCK tager derbyet som gidsel

- Jeg har selv diskuteret situationen frem og tilbage med rigtig mange Brøndby-tilhængere inde på fan-gruppernes Facebook-sider, fordi min datter og jeg gerne vil se kampen i Parken. Men jeg meldte mig simpelthen ud, fordi jeg følte, at det begyndte at minde mere om en slags heksejagt mod os, siger Søs.

- Der var selvfølgelig også mange, der delte samme mening som mig selv, men den dårlige stemning begyndte hurtigt at brede sig: 'Du fatter ikke, hvad det drejer sig om,  og der er så meget, som kvinder ikke forstår,' lød kommentarerne blandt andet, fortæller søs, der bliver bakket op af sin datter, Camilla:

- Der var mange, der blev personlige i deres svar, fordi vi ikke delte samme holdning som dem.

- Ja, men du skal stå op for det, du selv mener er rigtigt - også selvom du måske står alene omkring det, fortsætter Søs.

- Jeg håber, at det pres, som fangrupperne er sat under, i fremtiden løser sig, ved at der bliver åbnet op for flere tilskuere på tribunerne, siger hun.

Se også: Bag om billet-balladen: Derfor er FCK og Brøndby i krig

Brøndby er kun blevet stillet 1400 pladser bag det ene mål i udsigt til søndagens opgør mod FCK.

Normalt er der plads til omkring 2000 flere på D-tribunen, men den mobile tribune, der skulle huse de ekstra tilskuere, bliver ikke rullet ud til derbyet.

FC København har ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt valgt at fjerne den mobile tribune tættest på banen. Det skyldes, at klubben ikke vil risikere en gentagelse af balladen fra pokalkampen i april.

Det efterlader en endetribune med 1400 pladser, som Brøndby er blevet tilbudt. FCK har valgt at fjerne en lang række af de restriktioner, som der var lagt op til i forbindelse med Superliga-derbyet i april.

Læs mere om om Brøndby-supporternes boykot her:

Foto: Jakob Jørgensen Brøndby - 8. feb. 2017 - kl. 12:26 Fan-krig: Brøndby-fans udelukket fra Parken

Hany Mukhtar og Brøndby gæster Parken og William Kvist i forårspremieren 19. februar. (Polfoto) FC København - 8. feb. 2017 - kl. 13:24 FCK giver igen: Brøndby svarede for sent

Foto: Jens Dresling FC København - 8. feb. 2017 - kl. 14:13 Brøndby og FCK i fankonflikt: Her er Divisionsforeningens svar

Se også: Brøndby-fans truer med ny boykot af FCK-derby

229 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere