Færdig i Brøndby

Intet tyder på, at Johan Larsson kommer tilbage til Brøndby. Svenskeren kan være et emne i FC Midtjylland, der er på jagt efter en højre back

- Jeg håber, at jeg skal være en del af det her hold efter nytår, lød det fra Johan Larsson efter sidste runde af efterårets Superliga.

Johan Larsson har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp for Brøndby.

Den 29-årige svensker figurerer godt nok stadig på klubbens hjemmeside, men lige nu er linjen til Brøndby kold, og intet tyder på, at han kommer til at tørne ud i den gule trøje igen.

Johan Larsson udtrykte efter efterårets sidste kamp mod Hobro, at han håbede på en kontraktforlængelse, men intet peger i den retning.

Larsson kan hentes transferfrit, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han et navn, der har været på bordet i FC Midtjylland.

Midtjydernes sportschef Svend Graversen bekræftede tidligere på ugen over for Herning Folkeblad, at Superligaens førerhold var på jagt efter en ny højre back.

Også Werder Bremens Felix Beijmo og Stabæks Andreas Hanche-Olsen er på blokken i FC Midtjylland.

21-årige Felix Beijmo var en spiller, som klubben fulgte tæt, da han spillede i svensk fodbold, og derfor har et indgående kendskab til.

Werders sportsdirektør Frank Baumann bekræfter, at der er aktivitet omkring svenskeren, og at der er flere interesserede.

Det vil kræve en transfer at hente Beijmo eller Hanche-Olsen, mens Larsson i givet fald kan hentes gratis, da hans aftale med Brøndby udløb til nytår.

Da den blonde svensker står uden kontrakt, er FC Midtjylland samtidig ikke presset af transfervinduets lukning.

FC Midtjylland er sårbare på højre back, hvor Joel Andersson lige nu er eneste mand til pladsen. Foto: Jens Dresling
FC Midtjylland er sårbare på højre back, hvor Joel Andersson lige nu er eneste mand til pladsen. Foto: Jens Dresling

Hvis det i løbet af torsdag og fredag ikke lykkes Svend Graversen & Co. at finde en højre back, vil FC Midtjylland kunne skrive kontrakt med Larsson efter vinduets lukning.

FC Midtjylland er sårbare på højre back og råder lige nu kun over svenske Joel Andersson.

Talentfulde Oliver Olsen er fortsat ude med en korsbåndsskade, og man ønsker ikke at gå ind til foråret med kun en kampklar højre back.

Derfor er jagten sat ind på at finde en højre back mere i transfervinduets sidste timer.

Se også: Medie: Tottenham jagter Pierre-Emile

Carlo Holse i samtale med manager Ståle Solbakken og FCK's tekniske direktør Johan Lange. Foto: Tariq Mikkel Khan FC København - 30. jan. 2020 - kl. 13:23 Tæt på FCK-farvel

Se også: Godt nyt for AaB-træner: Bliver hjemme hos kræftsyg datter

72 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere