Fan-krigen er TOTAL: Brøndby afviser FCK

1.400 billetter afleveres tilbage til FCK fra Brøndby - rivalerne fra Vestegnen kalder det en kollektiv afstraffelse af sine fans

Søndagens Superliga-derby i København bliver fuldstændig blottet for gule og blå fans på lægterne, skriver Brøndby IF.

Efter en længere periode med dialog og diskussioner mellem Brøndby IF og FC København smider førstnævnte nu håndklædet i ringen.

Klubberne er ikke nået til enighed i dialogen om Brøndbys fans og tildeling af billetter, og derfor har man valgt helt at droppe kampen.

Det skriver klubben på sin hjemmeside fredag.

Man er frustreret over de ’restriktioner’, FCK har pålagt Brøndbys fans.

- Det betyder i praksis, at det vil umuliggøre det fantastiske tifo-arbejde, vores fans laver, og dermed forsvinder muligheden for at yde den støtte til holdet under kampen, som man ønsker at give. Uden denne støtte vil det udvande det en derby-kamp skal stå for, nemlig en intens, tilskuerrig og feststemt ramme omkring banen, så alle kan mærke den spænding og glæde, der skal være, når man er på stadion til et derby, skriver Brøndby IF.

'Det har lange udsigter'
- Til trods for en konstruktiv dialog med fangrupperingerne og ihærdige forsøg på at finde en løsning med FC København, er det desværre tydeligt, at en løsning ikke er mulig.

Brøndby understreger, at man har fuld forståelse for tilhængernes ønske om at sige fra overfor FCK – og kalder det ’en kollektiv afstraffelse af Brøndby-fans.

- Vi accepterer derfor, at derbyet på søndag bliver uden Brøndbys fans på tribunerne i Telia Parken og de 1.400 billetter, som vores fans har fået stillet til rådighed til derbyet, vil derfor blive returneret til FC København, skriver Brøndby og tilføjer, at man vil fortsætte dialogen ’med alle parter’ i håbet om at komme til enighed på et tidspunkt.

- Som det ser ud nu, har det desværre lange udsigter, skriver klubben.

FCK: Ærgerligt
I FC København fejes der ihærdigt for egen dør.

- FC København har på baggrund af de seneste dages udmeldinger fra Brøndby IF og klubbens fans med opfordringer til boykot og tvivl om billetsalget, gentagende gange søgt en afklarende dialog på, hvordan problemstillingen ville kunne løses, herunder de problemstillinger, der har været nævnt i forhold til Brøndby-fansenes tifo-arbejde. Det har ikke været muligt at få et svar fra Brøndbys ledelse, sikkerhedschef eller SLO-team på de spørgsmål, og derfor sendte FC København fredag morgen en deadline til Brøndby på at komme med en klar tilbagemelding

- Svaret fra Brøndby er, at de ikke ønsker et udebaneafsnit til kampen. Det har vi accepteret og derfor vil der til søndagens kamp ikke være et udebaneafsnit i Telia Parken til kampen.

- Vi synes, at det er en ærgerlig udgang på problematikken, da vi havde ønsket et derby med stemning fra begge klubbers tilhængere. Vi vil nu tage stilling til, hvad vi gøre med det ledige afsnit, skriver FCK.

Delaney reddede FCK i den første pokalsemifinale

Rammerne omkring opgørene mellem FC København og Brøndby er enestående - og desværre også enestående voldelige. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK/Brøndby-hadet: 26 års fodvold - her er skammens liste

306 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere