FEST-EGNEN! Brøndby amok efter ny derbysejr

Med et frisparksmål to minutter før tid sikrede Brøndbys tyske kreatør Hany Mukhtar en 2-1-sejr over FC København i et intenst og underholdende derby

15. apr 16:00 Brøndby IF - FC København

SuperligaenStadion: Brøndby Stadium, Danmark Dommer: Jakob Kehlet
Brøndby IF
2
1
Slut
FC København

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Øllene fløj igennem luften, og jubelbrøllet flænsede luften på Vestegnen. Eller skal vi efterhånden kalde det Fest-egnen?

For to minutter i lukketid af et intenst derby gik 25.335 tilskuere amok på Brøndby Stadion og jublede, som de ikke har gjort i mange år på Vestegnen.

Med et sublimt frisparksmål blev tyske Hany Mukhtar den store helt i et flot derby, der havde det hele. De mange tilskuere fik forrygende underholdning, og takket være en tysk 10’er også den fjerde derbysejr over FC København i denne sæson.

Wilczek udlignede et kvarter før tid, og Mukhtar sørgede med sin 2-1-scoring for, at tribunerne på Brøndby Stadion gyngede, mens der blev sunget om guld.

Hany Mukhtar blev sen matchvinder. Foto: Jonas Olufson
Hany Mukhtar blev sen matchvinder. Foto: Jonas Olufson

Det kunne nemt være gået anderledes, for selv om Brøndby havde flest chancer, så havde FCK de største. Ved stillingen 1-0 til FCK headede Sotiriou på overliggeren, og midt i 2. halvleg bragede Robert Skov et straffespark på tværribben.

Det blev kostbart for københavnerne, der igen smed en føring. Og igen tabte et derby. Brøndby derimod viste, at de bare ikke kan tabe længere. 23 Superliga-opgør er det nu siden, at de senest gik fra banen som tabere.

Brøndby startede opgøret bedst og gav ikke FCK’erne så meget som et sekunds ro. Ansporet af et næsten fyldt Brøndby Stadion gik de fra første fløjt til angreb på ærkerivalen.

De hvidklædte københavnere vidste, hvad der ventede dem, men virkede alligevel en smule rystede og havde svært ved at holde fast i bolden.

Det gav Brøndby muligheder, og nogle dommere havde formentlig fløjet, da Michael Lüftner stak benet bagud og nedlagde Hany Mukhtar i feltet. Men Jakob Kehlet vinkede afværgende.

Brøndby gik sejrrigt ud af et intenst og velspillet derby. Foto: Jonas Olufson
Brøndby gik sejrrigt ud af et intenst og velspillet derby. Foto: Jonas Olufson

Brøndby fortsatte med at angribe, og stormløbet var tæt på at give en scoring i 14. minut. Stephan Andersen reddede flot Kasper Fiskers knaldhårde forsøg, men returen endte hos Kamil Wilczek.

Polakken fik passeret den sprællende FCK-keeper, men lige foran selve mållinjen dukkede Lüftner op som en frelsende engel og fik sparket væk.

FCK fik efter en nervøs indledning også tilspillet sig et par chancer. Federico Santander headede lige på Frederik Rønnow efter et hjørnespark, og efter tyve minutters spil sparkede hans angrebsmakker, Pieros Sotiriou, lige på den kommende Frankfurt-målmand.

Gæsterne var nu med i kampen, og midt i halvlegen gjorde Peter Ankersen det til 1-0 efter et smukt angreb. Rasmus Falk fik bolden i Brøndby-feltet af Viktor Fischer og satte så fart.

Fynboen løb fra Johan Larsson og lagde skråt bagud i feltet, hvor Ankersen fuldstændig ugeneret kunne bringe FCK foran med en præcis afslutning.

Peter Ankersen bragte FCK i front. Foto: Jonas Olufson
Peter Ankersen bragte FCK i front. Foto: Jonas Olufson

Det lagde ligesom en dæmper både på Brøndby-spillerne og publikum, og Ankersen var kort efter føringsmålet tæt på at fordoble føringen, men Rønnow reddede FCK-backens lumske afslutning med venstrebenet.

I 33. minut var det så overliggeren, der reddede Brøndby. Pieros Sotiriou steg til vejrs og pandede Ankersens fine indlæg på tværribben.

I den anden ende skete der også ting og sager, og et hurtigt taget hjørnespark var tæt på at overliste FCK’erne ti minutter før pausen, men Stephan Andersen fik blokeret ved forreste stolpe.

Han var den af de to keepere, der havde mest at se til i en underholdende 1. halvleg, og den tidligere Brøndby-mand formåede at holde buret foran Sydsiden rent for bolde.

Sidste forsøg før pausen havde Kamil Wilczek fra kanten af straffesparksfeltet, men det voldte ikke for alvor problemer for Andersen.

I 2. halvleg blev FCK tvunget til en tidlig udskiftning, da Pieros Sotiriou pådrog sig en lårskade.

William Kvist blev sendt fra bænken til banen, og landsholdets viceanfører var som det første tæt på at se Wilczek score på et akrobatisk saksespark. Stephan Andersen nåede dog ned i tide og fik slået forsøget til hjørnespark.

Brøndby-angriberen fik en ny mulighed kort efter, men valgte uselvisk at lægge bolden på tværs. Her lurede Teemu Pukki, men Lüftner kom foran finnen og forhindret en udligning.

Anthony Jung forsøgte sig med et godt langskud efter en lille times spil, men igen stod Stephan Andersen i vejen.

Hjemmeholdet fik efterhånden igen greb om spillet, og fik en god mulighed for at udligne i 63. minut, men Simon Tibbling sendte sit frispark et pænt stykke over målet.

Minuttet efter headede Federico Santander flot Viktor Fischer fri. FCK’eren rundede Rønnow, som ikke så anden udvej end at nedlægge sin fremstormende landsholdskollega.

Jakob Kehlet pegede korrekt på pletten, men Robert Skov formåede ikke at passere Rønnow fra 11 meter. Den tidligere Silkeborg-mand fik jublen til at bryde løs, da han hamrede bolden på overliggeren. 


Brøndby formåede at lægge tryk på FC København i slutningen af opgøret, og et kvarter før tid fik de endelig noget ud af anstrengelserne.

Teemu Pukki lagde bolden på tværs til en udækket Kamil Wilczek, der fra kanten af det lille felt passerede Stephan Andersen.

Kaptajn Johan Larsson var tæt på at blive matchvinder syv minutter før tid, men sparkede lige over fra kanten af feltet.

Det lignede en pointdeling, men Hany Mukhtar ville det anderledes. To minutter før tid fik Brøndby frispark uden for FCK-feltet, og resten er allerede Brøndby-historie!

Det lugter af guld på Festegnen!

Se også: Kæmpe protest under Superliga-triumf: Vrede fans stjal billedet

Se også: Blev den store FCK-skurk: 'Den værste følelse'

Se også: Oprydning i FCK: De har mistet Ståles tillid

Der er næsten garanti for ballade, når FC København og Brøndby IF tørner sammen. Ekstra Bladet undersøger, hvor dybt hadet stikker. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Brøndby og FCK-fan mødes: Derfor hader vi hinanden

Brøndby står til at miste op til flere profiler, imens Mikael Uhre er den eneste, der indtil videre  er blevet hentet ind til sommer. Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bech Sport og Spil Sådan bør Brøndby handle til sommer

Skal Santander videre til sommer? Og har Pavlovic en fremtid i FCK efter en skuffende sæson? Få den store Superliga-gennemgang. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling Sport og Spil Superligaen på spillerjagt: Sådan handler FCK til sommer

1 af 34 Foto: Jonas Olufson
2 af 34 Foto: Jonas Olufson
3 af 34 Foto: Jonas Olufson
4 af 34 Foto: Jonas Olufson
5 af 34 Foto: Jonas Olufson
6 af 34 Foto: Jonas Olufson
7 af 34 Foto: Jonas Olufson
8 af 34 Foto: Jonas Olufson
9 af 34 Foto: Jonas Olufson
10 af 34 
11 af 34 Foto: Jonas Olufson
12 af 34 Foto: Lars Poulsen
13 af 34 Foto: Jonas Olufson
14 af 34 Foto: Lars Poulsen
15 af 34 Foto: Jonas Olufson
16 af 34 Foto: Jonas Olufson
17 af 34 Foto: Lars Poulsen
18 af 34 Foto: Jonas Olufson
19 af 34 Foto: Jonas Olufson
20 af 34 Foto: Jonas Olufson
21 af 34 Foto: Jonas Olufson
22 af 34 Foto: Lars Poulsen
23 af 34 Foto: Jonas Olufson
24 af 34 Foto: Jonas Olufson
25 af 34 Foto: Jonas Olufson
26 af 34 Foto: Jonas Olufson
27 af 34 Foto: Jonas Olufson
28 af 34 Foto: Lars Poulsen
29 af 34 Foto: Lars Poulsen
30 af 34 Foto: Jonas Olufson
31 af 34 Foto: Lars Poulsen
32 af 34 Foto: Lars Poulsen
33 af 34 Foto: Lars Poulsen
34 af 34 Hany Mukhtar blev sen matchvinder. Foto: Jonas Olufson
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen