Før derby: Brøndby til kamp mod homoråb

Brøndbys ledelse kommer til at bruge ugen op til rivalopgøret mod FCK med mange samtaler med klubbens fangrupperinger i forhold til de homofobiske tilråb, der kom mandag aften i Farum mod Viktor Fischer

Kamil Wilczek, der her slår ud med armene fra mandagskampen i Farum. Efter 1-1 i mandags sang Brøndbys fans homofobiske sange mod Viktor Fischer. Foto: Jens Dresling.
Kamil Wilczek, der her slår ud med armene fra mandagskampen i Farum. Efter 1-1 i mandags sang Brøndbys fans homofobiske sange mod Viktor Fischer. Foto: Jens Dresling.

’Viktor, han er gay, allez, allez. Viktor, han er gay, allez, allez.’

En stor skare af Brøndby-fans markerede det ene point mandag aften i Farum med at synge homofobiske sange mod FCK-profilen. Ikke det mest smarte træk, dagen efter OB's fans netop havde hængt Fischer ud med homofobiske sange.

Derfor kom der ekstra fokus på episoden fra TV, og siden gik Viktor Fischer i offensiven og tog afstand fra tilråbene.

Brøndbys fans sang og brølede, i minutterne efter det lykkedes at få 1-1 mod FC Nordsjælland. De sang, som så ofte før: FC blod på trøjen, som de har gjort i mange år, men da de efterfølgende hånede Viktor Fischer med homofobiske tilråb, gik fansene langt over stregen.

Brøndby var meget hurtigt mandag aften ude på klubbens hjemmeside for at tage afstand fra tilråbene. Siden fulgte Brøndby Support trop i en officiel meddelelse, hvor man konstaterede, at det er pinligt og langt over grænsen for, hvad der bør accepteres i 2019.

I Brøndby har man tirsdag, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, haft travlt med at få etableret dialog med alle fangrupperinger i Brøndby IF. Her handler det om at få en forståelse for, at de homofobiske tilråb ikke skal opstå igen på søndag, når netop Viktor Fischer kommer på besøg.

I Brøndby eksisterer der mange forskellige fangrupperinger: Brøndby Support, Alpha, Svinget, 100 mandsklubben og flere andre mindre grupperinger, som klubben nu er i dialog med..

Det er opgaven for Brøndby at få de mange forskellige fangrupperinger til at forstå betydningen af den skade, som homofobiske tilråb kan tilføre klubben. Både i form af en straf fra Disciplinærinstansen og set i lyset af den forestående aktie-emission.

Det homofobiske angreb på Viktor Fischer kommer nemlig på et meget uheldigt tidspunkt for Brøndby, fordi klubben i de her dage sidder og lægger sidste hånd på den aktie-emission, der ventes at blive offentliggjort i løbet af de kommende uger. Det er her, Brøndby skal indsamle op imod 156 mio. kr. i den forestående aktie-udvidelse.

Brøndby har tirsdag ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Brøndby og OB risikerer at blive ramt af bøder, fordi nogle af deres tilhængere er kommet med homofobiske tilråb. Foto: Liselotte Sabroe Brøndby - 9. apr. 2019 - kl. 10:24 Brøndby og OB kan straffes for homoråb

Se også: Brøndby-fans fanget på tv: Homofobisk sang mod Fischer

74 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere