Før svært FCM-opgør: Elmander i ny rolle

Rykker helt frem i forreste linje hos Brøndby

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Johan Elmander optræder i en ny rolle, når Brøndby skal forsøge at få tættere kontakt til top-3 i Superligaen.

Den svenske landsholdsspiller vil optræde som den dybe angriber hos Brøndby. En ny position i forhold til i efteråret, hvor han spillede på 10'er positionen lige bagved.

- Vi har spillet med Johan Elmander som angriber i opstarten. Og det er her, jeg mener, at vi lige nu har størst glæde af hans kvaliteter, siger Brøndbys cheftræner Thomas Frank til Ekstra Bladet.

Det betyder, at Teemu Pukki optræder ude på kanten, når FC Midtjylland har bolden. Til gengæld vil han også være i en mere central position ved siden af Elmander, når Brøndby angriber.

Brøndby stiller med følgende mandskab:

Lukas Hradecky – Johan Larsson, Dario Dumic, Daniel Agger, Patrick Da Silva – Martin Ørnskov, Thomas Kahlenberg, Lebogang Phiri , Ferhan Hasani, Johan Elmander, Teemu Pukki.

Guldfavoritterne fra FC Midtjylland må undvære tre markante profiler – Jim Larsen, anfører Kristian Bach Back og Pione Sisto.

De stiller i følgende formation:

Johan Dahlin – Andre Rømer, Patrick Banggaard, Erik Sviatchenko, Jesper Lauridsen – Rilwan Hassan, Tim Sparv, Petter Andersson, Jakob Poulsen, Sylvester Igboun - Martin Pusic.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere