Første dag i Brøndby: Borring opgiver udlandet

- Jeg tror, Brøndby bliver min sidste klub, siger Jonas Borring, der mandag havde første træningsdag på Vestegnen

Mandag formiddag deltog Jonas Borring for første gang i Brøndbys træning. Efterfølgende talte Ekstra Bladet med den rutinerede spiller. Se med her

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Det var ikke fordi Brøndbys fans stod i kø for at tage imod Jonas Borring, da han mandag havde første træningsdag på Vestegnen.

Fire fans var mødt frem til restitutionstræningen, hvor ingen af de startende fra søndagens 0-3 ydmygelse mod AaB var på træningsbanen. Jonas Borring første træning var således uden Agger, Elmander, og Kahlenberg, men i stedet med reservespillere som Magnus Eriksson, Frederik Holst, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager.

- Jeg er utrolig glad for den mulighed, jeg har fået i Brøndby, hvor jeg kan træne med frem til sæsonafslutningen og siden starte på en frisk til den nye sæson. På den måde kan jeg lære mine nye holdkammerater at kende, siger Jonas Borring.

Brøndby - 2. maj. 2016 - kl. 11:38 Efter kone-gate: Her har I Borring tilbage

Når valget faldt på Brøndby, skete det på bekostning af udlandet og et par andre danske muligheder.

- På grund af mine børn (Jonas Borring har to børn) har jeg valgt udlandet fra. Jeg får nok ingen karriere i udlandet, men er også glad for skiftet til Brøndby, som jeg ser som Danmarks største klub, siger Jonas Borring, der ikke forventer at få flere arbejdsgivere på cv’et i fremtiden.

- Der er stor sandsynlighed for, at Brøndby bliver min sidste klub, siger 31-årige Jonas Borring.

Efter uroen i Randers, hvor Jonas Borring fik ophævet sin kontrakt, fordi den daværende holdkammerat Christian Keller blev forelsket i Jonas Borrings kone, er den 31-årige kantspiller nu kommet videre med sit fodboldliv.

Det samme kan ikke siges om Christian Keller, der stadig befinder sig ude i Randers-kulden. Uden mulighed for spilletid, så længe Colin Todd er cheftræner.

Se også: Brøndby-profil med hård kritik: Fuck de medaljer

Jonas Borring var mandag tilbage på fodboldbanen, da han trænede med i Brøndby for første gang. (Foto: Lars Poulsen)
Jonas Borring var mandag tilbage på fodboldbanen, da han trænede med i Brøndby for første gang. (Foto: Lars Poulsen)
 

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere