Forbudt at tale om guld i Brøndby

- Vi er ikke favoritter til noget som helst, vi havde marginalerne, men vi har altså også en stærk mentalitet, mener Niels Frederiksen efter triumfen over FCK

Lasse Vigen scorede et fremragende mål, da han sparkede bolden i det lange hjørne. Foto: Lars Poulsen.
Lasse Vigen scorede et fremragende mål, da han sparkede bolden i det lange hjørne. Foto: Lars Poulsen.

I Brøndby er det forbudt at tale om guld.

Til sommer er det også 16 år siden klubben senest vandt mesterskabet.

Det er blevet et forbudt-ord på Vestegnen, fordi man senest for tre år siden havde en traumatisk guld-drøm, der glippede i Horsens. Nu er man blevet så kedelig kun at tale om den næste kamp er vigtig.

Men med to sejre over FCK og blot to kampe tilbage i grundspillet kan Brøndby ikke blive ved med at underspillet rollen som seriøs titelkandidat.

FC Midtjylland snublede igen, og Brøndby er tilbage på førstepladsen.

12 kampe er der til guldet skal deles ud. Og meget kan stadig nå at ske, men Brøndby er svære at spille mod og er en trussel mod enhver på omstillinger.

Brøndby skal i sandhed taget seriøst i guldkampen.

Bevares, Brøndby havde de berømte VAR-marginaler, men de dominerede også efter pausen, hvor de i perioder var stærkt spillende.

Brøndby havde meget at juble over mod FCK. Sejren bringer dem syv point foran rivalerne. Foto: Lars Poulsen.
Brøndby havde meget at juble over mod FCK. Sejren bringer dem syv point foran rivalerne. Foto: Lars Poulsen.

Jakob Kehlet måtte flere gange i anden halvleg ud for at se nærmere på skærmen, efter VAR-dommerne havde opfordret ham til at se et par kendelser nærmere efter. Foto: Lars Poulsen.
Jakob Kehlet måtte flere gange i anden halvleg ud for at se nærmere på skærmen, efter VAR-dommerne havde opfordret ham til at se et par kendelser nærmere efter. Foto: Lars Poulsen.

Altid drømt om det
- Jeg har altid drømt om at få en afgørende rolle i de her opgør mod FCK. Det er stort for mig, siger Lasse Vigen, der blev skiftet ind og scorede det flotte mål til 1-0, da han fra kanten af feltet sparkede bolden i det lange hjørne efter en lang solotur.

Hans aftale med Brøndby står til udløb om få måneder. Og intet tyder på, at der er en afklaring lige om hjørnet.

- Om jeg har tre måneder eller tre år tilbage i Brøndby, så er jeg klar til at give alt for Brøndby. Lige nu tænker jeg slet ikke på min fremtid, siger Lasse Vigen, der storroser anfører Andreas Maxsøs betydning for Brøndby-succesen.

- Maxsø har enorm betydning for, vi ligger hvor vi gør i tabellen. Han betyder rigtig meget for vores velfungerende defensiv, mener Lasse Vigen.

Udover lederrollen i defensiven, tog Andreas Maxsø ansvaret og scorede på det straffespark, der blev dømt mod ham, efter VAR havde sendt Jakob Kehlet ud for at se situationen på TV.

- Jeg synes, det straffespark var fair. Jeg fik en albue i ansigtet, forklarer Andreas Maxsø, der mener kampen mod rivalerne var et nyt bevis på, at Brøndby er svære at slå.

- Vi er bundsolide og har et rigtig godt koncept. Når det så bliver krig på banen, som vi så mod FCK, så bliver det til vores fordel, mener Andreas Maxsø.

Niels Frederiksen kunne juble over sejren. I omklædningsrummet var stemningen euforisk efter sejren, forklarer Brøndby-træneren. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen kunne juble over sejren. I omklædningsrummet var stemningen euforisk efter sejren, forklarer Brøndby-træneren. Foto: Lars Poulsen.

Det koger og brænder
For Brøndby er det altid en speciel oplevelse at besejre rivalerne fra FCK. Det kom Niels Frederiksen til at mærke i minutterne efter triumfen.

- Stemningen er endnu stærkere, når vi vinder de kampe. Omklædningsrummet koger og det brænder nærmest derinde, som Niels Frederiksen forklarer den euforiske stemning blandt spillerne.

- Vi har en fantastisk mentalitet, vi har mange kvaliteter, offensivt har vi nogle spillere, som kan gøre ondt på modstanderne. Og så er vi dygtige til at forsvare os, forklarer Niels Frederiksen.

 - Vi er ikke favoritter til noget som helst. Vi ser os som et-top-3 mandskab. Og præstationerne har bevist, at vi godt kan se os som top-3 i Superligaen, understreger Niels Frederiksen.

Kæmpe VAR-drama: Brøndby knækkede FCK

Eriksen: Alle ville være som Laudrup