Formand afviser: Thomas Frank er ikke et tema

Thomas Frank fremtid er slet ikke til diskussion, når bestyrelsen samles senere til et ordinært møde

Thomas Frank om sin situation i Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)

Ét point i tre forårskampe er ikke godkendt, når du er cheftræner i Brøndby.

Presset på cheftræneren er de senere uger steget i takt med, at resultaterne er udeblevet.

Men Thomas Frank skal ikke frygte for sit job.  I hvert fald ikke indtil videre.

Manden med papkassen og formandsposten i bestyrelsen freder fuldstændig Brøndbys cheftræner.

Smilende og småsludrende med Thomas Kahlenberg ved sin side ankom Brøndbys storaktionær og bestyrelsesformand Jan Bech Andersen til Brøndby Stadion kl. 12.27.

Se også: Bombarderet af Brøndby-fans: Var værre sidste gang

Netop landet fra London var han klar til det forestående bestyrelsesmøde, som har været planlagt i lang tid. Et møde, hvor offentliggørelsen af årsregnskabet skal diskuteres.

Skal snart have point på kontoen
- Thomas Frank er slet ikke et tema på vores møde. Der er fuld opbakning fra ledelsen til Thomas som cheftræner for Brøndby, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.

Se også: Derfor er Thomas Frank langt fra fyring

Han uddyber:

- Men det er klart, at vi snart skal have point på kontoen. Det har vi en forventning til vil ske meget snart. Der er slet ikke brug for at kaste med mudder og sten i den situation, vi befinder os i, fastslår Jan Bech Andersen.

Brøndby spiller søndag hjemme mod OB i et opgør, hvor Thomas Frank er under et massivt pres for at hente forårets sejr.

Mandag aften sidder Thomas Frank på plads i Slagelse for at se nærmere på OB, når de møder FC Vestsjælland.

Se højdepunkterne fra FCK-Brøndby her

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere