Fra flop til top: Nu topper han ønskelisten

Bundesliga-nedrykkerne fra VfB Stuttgart vil have Brøndbys Marvin Schwäbe, skriver Kicker

Marvin Schwäbe har leveret meget svage, men også gode præstationer i Brøndby - nu topper han ønskelisten i Stuttgart. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Marvin Schwäbe har leveret meget svage, men også gode præstationer i Brøndby - nu topper han ønskelisten i Stuttgart. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Brøndby IF har skiftet reservekeeper denne sommer, hvor Michael Tørnes har afløst Benjamin Bellot. Måske skal de blå-gule også lave en udskiftning på førstevalget.

Marvin Schwäbe er således nummer ét på ønskelisten i den tyske klub VfB Stuttgart, der i den forgangne sæson rykkede ud af Bundesligaen efter to playoff-kampe mod Union Berlin.

Det skriver fodboldmagasinet Kicker.

VfB Stuttgart har taget afsked rutinerede Ron-Robert Zieler efter nedrykningen, og dermed er klubben på jagt efter en afløser. Gregor Kobel fra Hoffenheim og Markus Schubert fra Dynamo Dresden har været nævnt på rygteplan, men nu skal Marvin Schwäbe altså være Stuttgarts foretrukne transferemne.

Marvin Schwäbe topper ønskelisten i Stuttgart. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Marvin Schwäbe topper ønskelisten i Stuttgart. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

24-årige Marvin Schwäbe svingede en del i sine præstationer for Brøndby i sin første sæson i Danmark, men der er ingen tvivl om, at de blå-gule regner med ham til den kommende sæson. Derfor skal der også et stort bud fra Stuttgart til, for at sportsdirektør Ebbe Sand kan lokkes til forhandlingsbordet.

Marvin Schwäbe har to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby IF.

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Se også: Ubehagelig lodtrækning til Brøndby

Se også: Kæmpe handel i Tyskland: Bayern-stjerne skifter til rivalen

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere