Annonce:
Annonce:

Frygten er tilbage: Storkampe kan blive uden fans

Brøndbys fanafdeling starter nu en værdikamp, der skal vise, hvordan man er rigtig fodboldfan for at holde med de blå-gule

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

- Vi håber det ikke, men vi kan godt frygte, at konsekvensen igen bliver kampe uden udebanefans!

Lars B. Petersen, formand for fanafdelingen i Brøndby, har den alvorlige mine på efter urolighederne søndag i Parken.

Konsekvenserne af Brøndby-fansenes’ opførsel kan få stor betydning, når Divisionsforeningen, politiet og de to klubber skal evaluere opgøret.

Det kan ende med samme scenario som i foråret, hvor udebanefans blev bandlyst til opgørene mellem de to rivaliserende klubber.

Lars B. Petersen, formand for fanafdelingen i Brøndby, kan frygte, at urolighederne i Parken kan få konsekvenser i forhold til udefans i de kommende opgør mellem FCK og Brøndby. Foto: Jens Dresling.
Lars B. Petersen, formand for fanafdelingen i Brøndby, kan frygte, at urolighederne i Parken kan få konsekvenser i forhold til udefans i de kommende opgør mellem FCK og Brøndby. Foto: Jens Dresling.

120 sæder blev smadret i Parken, der var stenkast mod politiet, og Brøndby-fans smed kanonslag på Københavns Hovedbanegård, som betød kortvarig lukning af trafikknudepunktet. Samtidig endte det med otte anholdelser efter opgøret, hvor FCK på banen var klasser over Brøndby i 4-1 sejren.

Annonce:

- Den vold og det hærværk, vi var vidner til, er fuldstændig uacceptabelt. Kæden er desværre hoppet helt af for en meget lille gruppe. Vi tager skarp afstand fra det, der er foregået, siger Lars B. Petersen, der godt forstår, at de mange Brøndby-fans på tribunerne ikke greb ind, da et fåtal begyndte at ødelægge sæderne.

- Jeg tror, at mange er nervøse og angste i den aktuelle situation. De ved ikke, hvad reaktionen efterfølgende bliver, påpeger han.

Maskerede Brøndby-fans ødelagde 120 sæder i forbindelse med søndagens kamp i Parken. Foto: Jens Dresling.
Maskerede Brøndby-fans ødelagde 120 sæder i forbindelse med søndagens kamp i Parken. Foto: Jens Dresling.

Han er enig i, at uromagerne skal sanktioneres af klubben, men han tror ikke, karantæner og straf skal stå alene.

- Vi må også tage en dialog. Vi starter her i efteråret en værdikamp, hvilke værdier man som Brøndby-fan skal efterleve. Her er opførsel og adfærd selvfølgelig vigtige elementer, forklarer han.

- Tror du virkelig, at det er realistisk at tage en dialog med ballademagerne?

- Jeg håber, at vi i fællesskab med klubben kan komme langt ad dialogens vej. Men det er også klart, at enkelte kan blive svære at få i tale ad dialogens vej. Det erkender jeg, siger Lars B. Petersen.

Annonce:

På sociale medier har Brøndby-fanfraktionen Alpha fået kritik for sin rolle i en del af urolighederne den senere tid.

- Har I en dialog om Alphas rolle og den ballade, som Alpha har været involveret i?

- Det er min oplevelse, at Alpha på lige fod med Brøndby Support og Fanafdelingen løbende indgår i en aktiv dialog med klubben, og at der er fin dialog mellem os alle. Men i takt med at vi oplever de her totalt uacceptable hændelser, er det oplagt, at vi skal se på, om vi kan gøre noget mere eller noget andet for at hjælpe klubben med at få styr på sagerne.

- Jeg kan dog frygte, at de værste af dem, der laver ballade, er uden for pædagogisk rækkevidde, uanset om man hedder Alpha, Brøndby Support eller Fanafdelingen, siger Lars B. Petersen.

Læs også:  De beskidte hooligan-tricks: Umuligt at stoppe

Superligaen i spændetrøje

Talenter flygter fra Brøndby

Brøndby sadler helt om

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: