Giga-fejl: Brøndby reddet i sidste øjeblik

Brøndby reddede uafgjort efter en kamp, hvor FCN havde fortjent at vinde - stor kamp af topscoreren Andreas Skov Olsen

Brøndby udlignede Skov Olsens lynkasse efter målmandsdrop i overtiden. Video: Discovery Networks Danmark

FARUM (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland var bedst og havde fortjent sejren, men de unge FCN-spillere kendte ikke besøgelsestiden, da Brøndby var på besøg.

Derfor endte det med 1-1 mellem de to rivaler i overværelse af 5876 tilskuere.

Andreas Skov Olsen bragte hjemmeholdet i front, mens indskiftede Mikael uhre udlignede kort før tid efter et stort drop af Peter Vindahl Jensen.

På kunstgræsset i Farum var de letbenede og hurtige FCN-spillere bedst, men de blev også trætte som kampen skred frem. Det gav Brøndby mere spil i de sidste 20 minutter, hvor gæsterne dominerede og evnede at sætte tryk på hjemmeholdet.

Udligningen kom først kort før tid, da Mikael Uhre stod ved bageste stolpe og udlignede efter bolden var røget mellem hænderne på FCN-keeperen.

Forud for det havde Simon Tibbling og Hany Mukhtar haft farlige afslutninger mod FCN-målet.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Træværket kom i vejen
Andreas Skov Olsen kunne have scoret hattrick på en aften, hvor udenlandske opkøbere fra blandt andet Italien, Spanien, England og Tyskland sad på tribunen og med sikkerhed nød detaljerne fra FCN-kometen.

Han scorede i kampens åbning og efter pausen havde han to forsøg på træværket. Med sit eminente venstreben sparkede han fladt på den ene opstander, siden hamrede han bolden på overliggeren.

Udover Andreas Skov, leverede Magnus Kofoed og Mohammed Kudus fornemme præstationer på den centrale midtbane.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Kørte rundt med Jung
Brøndby måtte undvære de småskadede Jens Martin Gammelby og Paulus Arajuuri. Det gav plads på højrebacken til Kevin Mensah, mens Joel Kabongo spillede i midterforsvaret og Anthony Jung igen var at finde som venstre back.

Men det blev lidt af en mareridtsaften for Brøndbys tysker.

I første halvleg kørte Andreas Skov Olesen rundt med Anthony Jung, så han nærmest blev helt rundtosset. Og det var ikke meget bedre efter pausen.

Allerede efter 28 sekunder vidste Anthony Jung ikke, hvilket ben, han skulle stå på. Magnus Kofoed slog en diagonalbold, hvor Jung lå for langt fra sin direkte modstander, Andreas Skov Olsen.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

FCN-topscoreren kom ind i feltet, trak bolden tilbage, så han kunne afslutte med sit foretrukne venstreben. Samtidig var Anthony Jung totalt forvirret og nåede slet ikke at reagere i situationen.

På mållinjen stod Marvin Schwäbe og så passivt til, at FC Nordsjælland kom i front.

Scoringen efter blot 28 sekunder var et chok for Brøndby, der sled med at komme ind i opgøret.

Skud på overliggeren
Hany Mukhtar afsluttede, mens Peter Vindahl Jensen gav en returbold, som Kamil Wilczek helkiksede.

Tættest på at score for gæsterne før pausen var Simon Hedlund, der satte FCN-keeperen på en stor prøve med afslutningen fra distancen.

Det var mere direkte, når FCN-maskinen kørte frem. Fra kanten af feltet tordnede Mathias Rasmussen bolden på overliggeren, mens Andreas Skov Olsen blev grebet ud på et frispark uden for feltet.

Se også: Efter homo-råb: Det er sgu godt gået, Fischer

Se også: Kæmpe hæder til gammel Brøndby-helt

Niels-Christian Holmstrøm har ikke kun været iført slips. Han har også en farverig fortid som rebel mod den fodformede 70'er-mentalitet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Viste sin bare røv på Blågaards Plads

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

187 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere