Godt nyt til Brøndby: Profil klar til FCK-brag

Der er godt nyt på skadesfronten for Brøndby. Frederik Rønnow er tilbage mellem stængerne, når arvefjenden FCK onsdag venter i pokalsemifinalen

Efter en kamp på tribunen vender Frederik Rønnow nu tilbage mellem stængerne. (Foto: Claus Bonnerup)
Efter en kamp på tribunen vender Frederik Rønnow nu tilbage mellem stængerne. (Foto: Claus Bonnerup)

Brøndby fik ud over en lærestreg mod FC Midtjylland i seneste Superliga-runde også Daniel Agger skadet og måtte i forvejen undvære målmand Frederik Rønnow til kampen, hvor Mads Toppel i stedet vogtede målet.

Onsdag skal Brøndby ud i første af tre opgør mod FC København inden for de kommende to uger - første stik er pokalsemifinalen i Parken, og forud for det opgør er der opløftende nyt for Brøndby.

Se også: Ståle skifter ud til pokalderby

Daniel Agger kommer som ventet ikke i kamp, men til gengæld er Frederik Rønnow blevet sine ribbens-problemer kvit og bliver i følge træner Auri Skarbalius manden, der vogter målet mod FC København.

- Frederik Rønnow er klar, og det er selvfølgelig dejligt, selv om Mads Toppel bestemt også er en god keeper, siger Auri Skarbalius til tipsbladet.dk

Frederik Rønnow har i denne sæson spillet begge de to første møder mod FC København, og er sluppet fra opgaven uden at lukke mål ind. Brøndby vandt sæsonens første møde med 1-0 på Brøndby Stadion og klarede 0-0 samme sted senere på efteråret.
Auri Skarbalius er dog ikke meget for at læne sig op ad den ellers fornemme statistik hos målmanden.

Se også: FCK klar med flere Brøndby-billetter, hvis...

- Den slags statistk er kun til for at blive brudt - det kan jeg ikke bruge til noget, siger træneren, der som forberedelse til kampen blandt andet har brugt energi på, at få specielt de unge spillere på holdet til mentalt at være klar til semifinalen onsdag.

- Det er ikke en anderledes kamp end så mange andre. Stemningen og betydningen er måske større og sjovere end i andre kampe, men det handler om at fokusere på, hvad det er, hver spiller skal, når vi angriber og forsvarer. Kan vi holde fokus og vinde nærkampene, skal det nok gå vores vej, siger Auri Skarbalius.

Pokalsemifinalen mellem FC København og Brøndby IF sættes i gang onsdag klokken 18.00 i Telia Parken. Der er returopgør på Brøndby Stadion 20. april klokken 20.00.

Se også: Brøndby svarer igen: Derfor siger vi nej til FCK

Se også: FCK-bomber har aldrig scoret mod Brøndby

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere