- Han var den første, der troede på mig

Ebbe Skovdahl har haft en enorm betydning for den tidligere Brøndby-anfører Per Nielsens karriere. Det fortæller han, efter trænerlegenden natten til fredag afgik ved døden 75 år gammel

Per Nielsen er en legende i Brøndby IF. Han spillede i klubben fra 1993 til 2008. Foto: Lars Poulsen
Per Nielsen er en legende i Brøndby IF. Han spillede i klubben fra 1993 til 2008. Foto: Lars Poulsen

Brøndby-ikonet Per Nielsen var en mand, man kunne slå sig på i duellerne i hans aktive karriere, men når snakken falder på Ebbe Skovdahl, kommer der en anden side frem af den tidligere midterforsvarer.

Brøndby IF meddelte fredag, at trænerlegenden var afgået ved døden, efter han i længere tid havde i en kæmpet mod kræften. Han blev 75 år og sov stille ind natten til fredag.

Per Nielsen fortæller, at træneren havde voldsomt stor betydning for mange spillere, men specielt for ham spillede Ebbe Skovdahl en enorm rolle.

- Han var den første, der troede på mig. Det var ham, der gav mig debut på førsteholdet i sin tid. Det var ham, der gjorde mig til fast førsteholdsspiller.

- Jeg havde mange gode snakke med ham dengang. Det var ham, der lærte mig rigtig meget om at være en dygtig forsvarsspiller. Han tillod, at man fejlede, og det var vigtigt som ung spiller. Det var ham, der lagde bunden for min videre karriere, fortæller Per Nielsen, der har spillet tæt på 550 kampe for Brøndby.

Ebbe Skovdahl nåede at stå i spidsen for Brøndby af tre omgange, og er betegnet som den mest succesrige træner i klubbens historie. Med et energisk presspil vandt han fire mesterskaber og tre pokaltitler inden hans endelige stop i klubben i 1999.

Artiklen fortsætter under galleriet:

Billedgalleri

1 af 23  Ebbe Skovdahl og Eusebie på et pressemøde , d. 20. oktober 1987. Foto: Polfoto
2 af 23  Ebbe Skovdahl træner for Brøndby med Michael Laudrup. Foto Asger Sessingø
3 af 23  AGF- Brøndby. Brøndby blev Dansk Mester 1997. Ebbe Skovdahl drikker champagne efter at guldet er i hus. Foto: Claus Bonnerup
4 af 23  Trænerne Ebbe Skovdahl fra Brøndby og Kent Karlsson fra FCK river begge i pokalen. Foto: Ole Frederiksen
5 af 23  Den danske fodboldtræner Ebbe Skovdahl bliver overraskende udnævnt som træner for den portugisiske storklub SL Benfica i sommeren 1987. Foto: Jesper Stormly Hansen
6 af 23  Ebbe Skovdal er tilbage i Danmark efter trænerjobbet i Aberdeen, Skotland. Foto: Henrik Schütt
7 af 23  Brøndby-FC København (2-0). Brøndbys træner Ebbe Skovdahl og Per Bjerregaard. Foto: Morten Bjørn Jensen
8 af 23  Brøndby vandt hattrick , da de idag blev danske mestre for tredie gang i træk. Træner Ebbe Skovdahl får lufttur. Foto: Thomas Borgberg
9 af 23  Ebbe Skovdahl under Brøndbys træning. Foto: Lars Poulsen
10 af 23  Mesterene fra Brøndby fejres af tilhængere. Brøndby vandt DM guld for 3. år i træk. Ebbe Skovdahl giver autografer. Foto: Thomas Willmann
11 af 23  Pokalfinalen i fodbold mellem Brøndby - FC København 4-1 i Parken Brøndby vandt. Her ses Ebbe Skovdahl, fodboldtræner med pokalen. Foto: thomas Borberg
12 af 23  Brøndby - AB. Christian Andersen og Ebbe Skovdahl på sidelinien. Foto: Lars Poulsen
13 af 23  FCK - Brøndby, 1-0 i superligaen. Brøndbys træner Ebbe Skovdahl må se DM-guldet glide sig af hænde. Foto: Ole Steen
14 af 23  Ebbe Skovdahl ny træner i Frem. Foto: Thomas Borberg
15 af 23  Fodboldtræner Ebbe Skovdahl på Pittodrie, da han skrev kontrakt med Aberdeen Football Club. Foto: Donald Stewart
16 af 23  Fodboldtræner Ebbe Skovdahl på Pittodrie, da han skrev kontrakt med Aberdeen Football Club. Foto: Donald Stewart
17 af 23  Superligakamp i Valby Idrætspark. Frem - Esbjerg 0 - 4. Ebbe Skovdahl, Frems træner. Foto: Pelle Rink
18 af 23  Lyngby spillede 1-1mod BK Frem i Viasat Sport Divisionen. Foto Stine Bidstrup
19 af 23  Frem-Nordsjælland. træner Ebbe Skovdahl. Foto Morten Scherfe
20 af 23  I begyndelsen af 1990´erne var Brøndby IF det altdominerende klubhold i Danmark. I 1996 missede Brøndby deltagelsen i Champions League, da man sammenlagt tabte til polske Widzew Lodz. Foto:Mads Winther
21 af 23  Fodbold AGF - Brøndby. Aarhus Idrætspark. Mogens Krogh udligner i sidste minut på hovedstød. Kampen ender 3-3. Brøndbys bænk. Forrest Ebbe Skovdahl. Foto Klaus Gottfredsen
22 af 23  Træner Ebbe Skovdah. Foto: Thomas Willmann
23 af 23  Foto: Claus Bonnerup

Som spiller optrådte Ebbe Skovdahl også for Brøndby IF, og hans mange år i klubben har gjort ham til en legende.

- Det er jo voldsomt, hvad han har betydet for Brøndby, når han har vundet så meget og overtaget holdet så mange gange, siger Per Nielsen.

En knaldhamrende god træner
De mange titler gjorde Ebbe Skovdahl kult i Brøndby, hvor tilråbet ’Skovdahls gule hær’ var fast tradition til klubbens kampe. Det er dog ikke kun for hans trænerkunnen Per Nielsen vil huske Skovdahl. Han kunne noget, når det kom til mandskabshåndtering.

- Ikke nok med at jeg vil huske ham som en knaldhamrende dygtig træner, så vil jeg huske ham som en rigtig rar person, som man kunne tale med. Det at man som ung spiller har en træner, man kunne tale med, var enormt vigtigt.

Ebbe Skovdahl var med til at give rigtig mange Brøndby-talenter debut på førsteholdet. På den måde betød han også rigtig meget for rigtig mange spillere.

Loungen på Brøndby Stadion blev i 2017 opkaldt efter Ebbe Skovdahl, og også efter tiden som professionel har Per Nielsen mange gode minder med trænerlegenden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Brøndby vandt det danske mesterskab i 1998 med Ebbe Skovdahl i spidsen. Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Brøndby vandt det danske mesterskab i 1998 med Ebbe Skovdahl i spidsen. Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
 

- Jeg vil også huske ham for den sidste tid. Jeg mødte ham hele tiden oppe i loungen, hvor vi fik snakket lidt om de gode dage der i 90’erne.

- Jeg har heldigvis rigtig mange gode minder med Ebbe Skovdahl, og dem vil jeg have i lang tid endnu. Det bliver jeg lige mindet om, når der sker sådan noget her.

Den store aften på Anfield
Det var også med Ebbe Skovdahl i spidsen, at Brøndby leverede et af dansk fodbolds største resultater, da man slog Liverpool FC med 1-0 på Anfield.

Per Nielsen fortæller, at Ebbe Skovdahl var god til at tone kampen ned, samtidig med at han sørgede for, at holdet var 100 procent klar til kamp.

- Det er også noget af det, jeg mindes i dag. Om vi spillede mod Viborg på Viborg Stadion eller mod Liverpool på Anfield, så havde han jo en evne til at motivere os og sætte os op lige meget, hvem vi mødte.

Foto: Thomas Wilmann Brøndby Tidligere Brøndby-træner Ebbe Skovdahl er død

Tilskuerne fik for frit spil, da Lyngby tog imod OB, mener gæsternes træner. Foto: Lars Møller Dansk fodbold Skælder ud på tilskuere: Forstår det ikke!

Simon Kjær er ikke helt tilfreds med indsatsen mod Celtic. Foto: Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Kjær kræver forbedringer

18 kommentarer
Vis kommentarer