Har et halvt år tilbage af kontrakten: Tysker ny anfører i Brøndby

Benedikt Röcker overtager anførerbindet i Brøndby efter svenskeren Johan Larsson

Röcker har et halvt år tilbage af sin kontrakt i Brøndby, men alligevel er han blevet ny anfører i klubben. Foto: Lars Poulsen
Röcker har et halvt år tilbage af sin kontrakt i Brøndby, men alligevel er han blevet ny anfører i klubben. Foto: Lars Poulsen

Superligaklubben Brøndby får en tysk anfører i foråret.

Forsvarsspilleren Benedikt Röcker overtager anførerbindet hos Superligaens nummer tre, der ved efterårets afslutning sagde farvel til tidligere anfører Johan Larsson.

Brøndby beretter om anførerskiftet på klubbens hjemmeside.

- Det er en god følelse, og jeg er selvfølgelig stolt. Jeg værdsætter tilliden fra resten af holdet, siger den 29-årige forsvarsspiller.

Benedikt Röcker kom til Brøndby i sommeren 2016 kort efter Alexander Zornigers tiltræden som cheftræner.

I sine første to sæsoner i Brøndby var Röcker fast mand i midterforsvaret. Han tegnede sig blandt andet for et mål i pokalfinalen sidste år, da han udlignede til 1-1 i Brøndbys 3-1-sejr over Silkeborg.

I indeværende sæson havde en periode, hvor han var ude af startopstillingen som følge af efterdønningerne fra en hjernerystelse.

Brøndbys nye anfører har kontraktudløb til sommer.

Det var som en ond drøm for Brøndby-ejer Jan Bech Andersen, da hans klub smed guldet i Horsens i sidste sæson. Foto: Rune Aarestrup Pedersen Brøndby Brøndby-ejer paralyseret i nedtur: - Anede ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv

Brøndby Kæmpe nedtur i Brøndby - snydt til sidst

Superligaen Brøndby i stort comeback: Rødt kort efter slutfløjt

132 kommentarer
Vis kommentarer