Helt drømmehold bag Superliga-topscorer

Jesper Lindstrøm får hjælp af både Brøndby-legende, ex-FCK'er og Caroline Wozniackis bror

Jesper Lindstrøm er begyndt at meditere og er også begyndt til spansk. Foto: Lars Poulsen
Jesper Lindstrøm er begyndt at meditere og er også begyndt til spansk. Foto: Lars Poulsen

Kæledæggen viser rundt: Her er mit Brøndby

20-årige Jesper Lindstrøm er det seneste halve år gået fra marginalspiller i Brøndby til efterårets profil i Superligaen, debut på A-landsholdet og er pt topscorer i Superligaen med ni scoringer.

Nu fortæller han lidt af hemmeligheden bag fremgangen. Udover venner, familie og agent har han sammensat et helt drømmehold af folk, der hjælper ham uden for banen.

- Patrik Wozniacki er en god hjælp i forhold til at være en offentlig person. Han ved, hvordan det er i forhold til hans søster og ham selv for den sags skyld, siger Lindstrøm i podcasten Bech Bag Bolden.

Patrik Wozniacki er en af folkene bag Jesper Lindstrøm. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Patrik Wozniacki er en af folkene bag Jesper Lindstrøm. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
 

- Henrik Jensen har også en stor rolle hos mig, han begyndte at snakke med mig allerede, da jeg var 15 år. Han så noget i mig og er kommet med fif om, hvad jeg kan gøre bedre, siger Lindstrøm.

Og så er der mentaltræner Morten Bertolt, som Lindstrøm valgte at arbejde med, selvom klubben også havde en mentaltræner tilknyttet.

- Det var godt for mig at kunne være 100 procent ærlig, og det følte jeg ikke, at jeg kunne, når det var en, der var tilknyttet klubben, siger Lindstrøm.

Offensivspilleren var i starten helt panisk, når han fik bolden, men via meditation og vejrtrækningsøvelser har han lært at finde mere ro.

Jesper Lindstrøm har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2023. I øjeblikket topper han topscorerlisten i Superligaen med ni scoringer.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Gense Jesper Lindstrøms landsholdsdebut på Brøndby Stadion. Video: Discovery Networks.
 

I alt er det blevet 53 kampe og 14 mål siden debuten for Brøndby i en pokalkamp under Alexander Zorniger.

Der er dermed et stykke op til mentoren Henrik Jensens 278 kampe som aktiv i Brøndby, og derudover har Jensen også været cheftræner for klubbens førstehold hos både mænd og kvinder, ligesom han i flere omgange har været assistent.

Artiklen fortsætter under billederne

Henrik Jensen har fortid som cheftræner i Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Henrik Jensen har fortid som cheftræner i Brøndby. Foto: Lars Poulsen

Morten Bertolt i FC Vestsjælland-trøjen, men han har også spillet i FCK. Foto: Jakob Jørgensen
Morten Bertolt i FC Vestsjælland-trøjen, men han har også spillet i FCK. Foto: Jakob Jørgensen
 

Mentaltræner Morten Bertolt stoppede sin aktive karriere i 2017. Han indledte seniorkarrieren i FCK, hvor det blev til 12 kampe, mens han også har spillet Superliga for SønderjyskE, Lyngby, FC Vestsjælland og til sidst Helsingør.

Patrik Wozniacki har spillet masser af divisionskampe for AB, Frem, Brønshøj, Hvidovre og AB og har også været i FC Nordsjælland, og så er han naturligvis bror til den nu pensionerede tennisstjerne Carolie Wozniacki, ligesom han nu som agent er en del af firmaet Nordic Sports Group.

Lindstrøm og Brøndby spiller næste gang søndag, når Superligaens førerhold gæster nummer to, FC Midtjylland.

Dét skifte laver han aldrig

Brøndby-teenager efter drømmedebut: - Jeg blev helt forvirret

Legendarisk AC-indsats: - En torn i øjet på Suárez

Store følelser: Højbjerg-besked deler vandene