Her er beløbet: Brøndby scorer ekstra gevinst på stjerne-salg

Brøndby kan se frem til 6,5 mio. kr. for venstrebackens skifte fra spansk til italiensk fodbold

Riza Durmisi blev vraget til VM. Hans skifte fra Betis til lazio sender millioner i klubkassen hos Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Riza Durmisi blev vraget til VM. Hans skifte fra Betis til lazio sender millioner i klubkassen hos Brøndby. Foto: Lars Poulsen.

Det har været en forrygende transfersommer på Vestegnen. Den bedste i mange år. I hvert fald, hvis man kan glæde sig over store transferindtægter og et sjældent set overskud på bundlinjen, når regnskabet med køb og salg af spillere skal gøres op.

Udover salgene af Christian Nørgaard, Frederik Rønnow, Gustaf Nilsson og Svenn Crone drypper der også millioner af kroner i Brøndby-kassen efter Riza Durmisi skiftede fra spanske Betis Sevilla til italienske Lazio.

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech havde ved salget i sommeren 2016, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, sikret sig en videresalgsklausul på 15 procent udover den pris, som Betis betalte for venstrebacken.

Riza Durmisi, der blev vraget til VM, kostede italienerne 52 mio. kr.

Derved skal Brøndby have 15 procent af 37 mio. kr. Det svarer til 5,5 mio. kr. Dertil kommer uddannelseskompensation til Brøndby, fordi Riza Durmisi har fået det meste af sin fodboldopvækst på Vestegnen. Det er i runde tal én mio. kr., så Brøndby kan se frem til at score 6,5 mio. kr. på backens skifte til Lazio.

Durmisi stammer godt nok fra Ishøj, hvor de første fodboldår blev tilbragt i SB 50, men herfra skiftede han meget tidligt til Brøndby, så den lille serieklub fra Ishøj ikke får andel i uddannelseskompensationen.

Riza Durmisi skiftede i sommeren 2016 fra Brøndby til Betis Sevilla. Nu er han skiftet til italienske Lazio, hvor Brøndby kan se frem til et beløb på 6,5 mio. kr. for videresalget. Foto: Lars Poulsen.
Riza Durmisi skiftede i sommeren 2016 fra Brøndby til Betis Sevilla. Nu er han skiftet til italienske Lazio, hvor Brøndby kan se frem til et beløb på 6,5 mio. kr. for videresalget. Foto: Lars Poulsen.
 

Transferoverskud på 33 mio. kr.

Brøndby har i 2018 budgetteret med 25 mio. kr. i transferoverskud. Det mål har Brøndby allerede nået. Lige nu ser det ud til, at sportsdirektør Troels Bech kan fremvise en bundlinje med i omegnen af 33 mio. kr. i transferoverskud.

Der er solgt for i underkanten af 55 mio. kr., mens der blot er købt for et beløb tæt ved 22 mio. kr.

Christian Nørgaard røg til Fiorentina for 26 mio. kr. En pris, der sagtens kan stige til 35 mio. kr.

Frederik Rønnow blev solgt til Frankfurt for 21 mio. kr., Gustaf Nilsson kostede Vejle én mio. kr. Svenn Crone røg til Silkeborg for 350.000 kr. Og så er der videresalgsklausulen på Riza Durmisi, hvor Brøndby altså ventes at score 6,5 mio. kr.

Se også: Skandinavisk krig i vente: Danskerklub dummede sig igen

Se også: Kovending i trænerjagt: Silkeborg venter på gammel kending

Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil FCK og Brøndby slås på transfermarkedet: Derfor får Ståle sin vilje

129 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere