Her er Brøndby og FCM's modstandere i Europa

FC Midtjylland skal møde Suduva fra Litauen i Europa League, mens Brøndby skal møde Valur Reykjavik

Brøndby skal til Island, mens Midtjylland starter hjemme mod Suduva fra Litauen. (Foto: Lars Poulsen)
Brøndby skal til Island, mens Midtjylland starter hjemme mod Suduva fra Litauen. (Foto: Lars Poulsen)

Der venter på papiret overkommelig modstand til både FC Midtjylland og Brøndby, når de træder ind i første runde af kvalifikationsturneringen til Europa League.

Efter mandagens lodtrækning står det klart, at Brøndby skal møde det islandske hold Valur Reykjavik.

Den islandske klub, der sluttede som nummer fem i den forgangne sæson i den islandske liga, er kvalificeret som forsvarende pokalmester.

FC Midtjylland bør også nemt vinde den første kamp i turneringen, hvor modstanderen bliver Suduva fra Litauen.

Lykkelig Ståle: Her er FCK's ukendte CL-modstander

Suduva blev nummer fire i den litauiske liga i 2015-sæsonen. Både den islandske og litauiske liga spilles over et kalenderår.

De to danske klubber var begge seedede til første runde af kvalifikationsturneringen.

Første kamp spilles 30. juni, mens der er returkampe 7. juli.

Brøndby starter på udebane, mens FCM spiller den første kamp hjemme i Herning, oplyser klubberne på deres respektive hjemmesider.

Senere mandag trækkes der i Nyon også lod til anden runde, hvor Sønderjyske træder ind.

Medie: Brøndby forhandler med PSV om EM-spiller

Officelt: Midtjylland henter landsholdsspiller

Brøndby henter Agger-afløser

Brøndbys tysker debuterer med 11-1 sejr