Annonce:
Annonce:

Her er Brøndbys vej til Champions League

De nykårede danske mestre træder først ind i playoff-runden til Champions League og skal 'kun' sende et hold ud for at nå det forjættede land

Highlights: Brøndby er dansk mester efter 2-0 mod FCN. Video: Discovery Networks Danmark
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Brøndby er i drømmeland efter det første mesterskab i 16 år, og klubben fra Vestegnen kan se frem til gruppespil og masser af millioner kroner i Europa.

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, er den danske mester garanteret et gruppespil i Europa League og minimum 90 mio. kr.

Brøndby har dog en gylden mulighed for at komme i Champions League for første gang i dette årtusinde.

Niels Frederiksens gulddrenge træder ind i playoff-runden til Champions League, der spilles i slutningen af august.

Highlights: Brøndby er dansk mester efter 2-0 mod underpræsterende FCN-mandskab

De skal altså 'kun' sende et hold ud for at nå det forjættede land.

Brøndby vil være useedet i playoff-runden, hvor otte hold kæmper om fire billetter til gruppespillet i Champions League.

Brøndbys mulige modstandere er:

  • Salzburg (Østrig)
  • Slavia Prag (Tjekkiet)
  • Dinamo Zagreb (Kroatien)
  • Olympiakos (Grækenland)
Annonce:

Det tre sidstnævnte træder dog enten ind i 1. eller 2. kvalifikationsrunde, så det forudsætter, at de holder deres seedning.

FC Midtjylland slog i september Slavia Prag i playoff-runden til Champions League. Foto: Claus Bonnerup
FC Midtjylland slog i september Slavia Prag i playoff-runden til Champions League. Foto: Claus Bonnerup

De skal forbi hold som Rangers (Skotland), Young Boys (Schweiz), Røde Stjerne (Serbien) og Malmö FF (Sverige), så billedet kan ændre sig.

Lodtrækningen til playoff-runden er allerede i begyndelsen af august inden 3. kvalrunde, så Brøndby kender først sin modstander, en uge inden de selv skal i aktion.

Taber Brøndby, ryger de direkte over i Europa Leagues gruppespil med et stort økonomisk plaster på såret.

Taberne i playoff-runden får nemlig ca. 37,2 mio. kr. udover de penge, der venter i Europa League.

De andre danske holds europæiske vej

FC Midtjylland

Sølvvindere træder ind i 2. kvalifikationsrunde til Champions League.

Du kan læse en detaljeret gennemgang af deres vej ud i Europa i denne artikel.

Randers FC

Som pokalvinder indtræder Randers FC i playoff-runden til Europa League.

Det er for tidligt at sige noget om, hvem de kan møde. Det afhænger blandt andet, hvilke hold der kommer over fra Champions League-kvalifikationen.

Vinder de, kommer de i Europa Leagues gruppespil, taber de står den på gruppespil i Conference League.

FC København

FC København træder ind i 2. kvalifiktionsrunde til Conference League.

Det er umuligt at sige noget fornuftigt om mulige modstandere, men qua deres høje koefficient (43.500) vil de være seedet hele vejen gennem kvalen og vil også være i øverste seedningslag i gruppespillet.

AGF / AaB

Vinderen af Superligaens playoff-finale indtræder ligesom FCK i anden runde.

Forskellen er dog, at de relativt hurtigt vil støde på seedet modstand på grund af en lav koefficient (5.575).

Helt ufatteligt: Udødelige på FESTEGNEN

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: