Her er fyret Brøndby-boss nye job

Per Rud, tidligere sportsdirektør i Brøndby, er allerede tiltrådt som sportsdirektør i Throttur i Island

Per Rud sammen med bestyrelsesformand 
Finnbogi Hilmarsson ved præsentationen i den nye klub, Thorttur, hvor han skal være sportsdirektør. (foto: Privat)
Per Rud sammen med bestyrelsesformand Finnbogi Hilmarsson ved præsentationen i den nye klub, Thorttur, hvor han skal være sportsdirektør. (foto: Privat)

Efter fire måneders fodboldpause vender Per Rud tilbage til et job som sportsdirektør.

Men Brøndbys tidligere sportsdirektør skal ikke længere arbejde i dansk topfodbold.

Det er lidt overraskende, at han tiltræder et job som sportsdirektør i Throttur i Island.

- Jeg kender klubben og har besøgt den flere gange. Det er et spændende projekt, som tiltaler mig meget, fordi der er kort vej til beslutningsprocessen. Jeg skal være med til at bygge det hele op og sætte struktur på klubben, siger Per Rud til Ekstra Bladet.

Der venter Per Rud en stor opgave i det nye job. Throttur er en klub, der de senere år er rykket op og ned. Klubben savner stabilitet for at etablere sig i den bedste islandske fodboldrække.

Per Rud (t.h) er færdig som sportschef i Brøndby. Fredag blev han fyret. (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 19. jun. 2015 - kl. 14:10 Brøndby fyrer Per Rud

Lidt ligesom i HB Køge
I den kommende sæson er Throttur tilbage i den bedste islandske fodboldrække, hvor det nu er målet at etablere sig permanent.

- Man kan godt sammenligne mit nye job med den udfordring, jeg havde i HB Køge, og ligesom i HB Køge glæder jeg glæder mig til at arbejde i et upolitisk miljø, forklarer Per Rud, der afviser, at dansk topfodbold har været et emne for ham i et nyt job.

- Jeg har slet ikke tænkt på et job i Danmark. Jeg har ad flere omgange fået en henvendelse fra Thorttur, og det projekt tiltaler mig rigtig meget, forklarer Per Rud.

Han blev fyret 19. juni i Brøndby. Siden har han holdt fire måneders fodboldpause, hvor han har brugt tiden sammen med familien for at tænke på alt andet end fodbold.

Per Rud har netop lavet en aftale med Brøndby, hvor klubben formentlig har betalt Rud et beløb, så han nu har været fri til at forhandle til anden side.

- Jeg flytter i første omgang alene til Island. Min kone har jo job og mine børn går i skole, siger Per Rud.

Fodboldsæsonen er kort i Island. Den løber fra maj til oktober. Per Rud får således lang tid at forberede holdet frem mod den nye sæson.

Se også: Brøndby-træner om Rud-fyring: Utrolig trist

11 kommentarer
Vis kommentarer