Her er opskriften: Sådan får Brøndby succes

- Vi skal kunne modstå det tryk, vi med sikkerhed vil komme under, fastslår Daniel Agger

Daniel Agger er med, når Brøndby skal forsøge at spille sig i Europa League-gruppespillet. (Foto: Jens Dresling)
Daniel Agger er med, når Brøndby skal forsøge at spille sig i Europa League-gruppespillet. (Foto: Jens Dresling)

THESSALONIKI (Ekstra Bladet): Thomas Frank har sagt, han satser på rutinen, når Brøndby skal forsøge at skabe et godt udgangspunkt og holde håbet om Europa League-gruppespil i live.

Det kræver, at der bliver lukket af i aften, så Brøndby ikke får en ordentlig øretæve og dermed har udspillet sin rolle før returkampen.

Se også: Godt nyt for Brøndby: Daniel Agger starter inde i EL-brag

Brøndby-træneren kommer helt sikkert til at foretage ændringer fra det mandskab, der vandt 4-0 over Viborg i søndags, fordi Daniel Agger er tilbage på holdet efter sin skade.

Hvis Brøndby får succes med fire nævnte punkter herunder er vejen til et godt resultat godt på vej.

1. Omstillinger

Det bliver en kamp, hvor Brøndby formentlig ikke har bolden særlig meget. Derfor handler det om hurtige omstillinger, når de har bolden. Få berøringer før der skal afsluttes.

2. Dødbolde

Brøndbys største trussel bliver dødboldene. Det er her Thomas Frank skal satse hele butikken i aften. Med spillere som Martin Albrechtsen, Daniel Agger, Martin Ørnskov, Christian Nørgaard og Johan Elmander vil dødboldene være den farligste trussel overfor grækerne.

Se også: Arnesen takkede nej: Nu kan Brøndby gafle jamaicaner

3.  Stå kompakt

Hvis man skal have et godt resultat på udebane i Europa, handler det om at stå rigtigt i kæderne. Brøndby skal være kompakte og sørge for, at der ikke er for stor afstand mellem kæderne. Hvis holdet bliver fanget i ubalance, kan det give bagslag. Derfor vil man nok også se et Brøndby-mandskab med mange folk bag bolden.

4. Spil med rutinen

Der bliver Balkan-stemning i aften på PAOK Stadium. De blå-sorte PAOK-fans er entusiastiske og følelsesladede.  Derfor bliver det vigtigt, at Brøndby-spillerne bevarer holdet koldt i de pressede situationer. Det virker oplagt, at Thomas Frank satser på de mest rutinerede spillere fra start såsom Martin Albrechtsen og Johan Elmander, der har været lidt ude og inde af holdet.

Se også: Brøndby-træner: Det vil være et mirakel

Her analyserer Ekstra Bladets eksperter de danske holds muligheder i Europa.

33 kommentarer
Vis kommentarer