Her er prisen: Så meget betaler Brøndby for Fisker

2,5 mio. kr. betaler Brøndby for den løbestærke midtbanespiller

I august forlængede Kasper Fisker sin kontrakt med Randers med fem år - frem til 2021.

Nu er Kronjylland fortid og den løbestærke midtbanespiller skal de kommende tre sæsoner tørne ud for Brøndby.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Brøndby betalt i omegnen af 2,5 mio. kr. for at købe 29-årige Kasper Fisker fri af Randers-aftalen. En god aftale for både Brøndby og Randers, hvor midtbanespilleren har spillet hovedparten af sin karriere bortset fra et par afstikkere til Hobro og Skive.

Brøndby får en spiller, der har været en markant midtbaneprofil i Superligaen hos Randers gennem flere sæsoner.

Alexander Zorniger får tilmed en spiller, der passer perfekt til den fodbold, han gerne vil praktisere. Kasper Fisker er ikke hurtig, men han er en af ligaens mest løbestærke spillere og får derved ingen problemer med Alexander Zornigers overfaldsfodbold, hvor kravet er aktion-aktion-aktion.

- Jeg var meget smigret, da jeg fandt ud af, at Brøndby IF var interesseret, men jeg turde ikke tro på det, før aftalen var underskrevet. Jeg har haft det meste af min fodboldopvækst og seniorkarriere i Randers, og jeg kunne sagtens have fortsat i Randers, for jeg var utrolig glad for alle i og omkring klubben. Men at komme til at spille for Brøndby IF er noget, som jeg tror, de fleste danske fodboldspillere ønsker at prøve, fortæller Kasper Fisker til Brøndbys hjemmeside.

- Rent sportsligt er det også et rigtig spændende tidspunkt at komme til Brøndby IF, for jeg har selvfølgelig også fulgt med i udviklingen af den aggressive spillestil, som Brøndby IF har genindført i deres spil. Spillestillen er uden tvivl den mest underholdende i Alka Superligaen - både for os spillere og for fans - og det tiltaler mig, da der i mange andre klubber godt kan komme lidt for meget autopilot over spillet. Og autopilot er ikke noget, der tiltaler mig. Jeg vil vinde hver en kamp, og jeg vil give fansene noget at fejre. Om det så er en god tackling, en assist eller et mål, så vil jeg ind og bidrage til underholdningen. Jeg lover, at jeg vil give alt, hvad jeg har for Brøndby IF, tilføjer Kasper Fisker.
 
Kasper Fisker får trøje nummer 8 i Brøndby IF. Tirsdag træner han første gang med sine nye holdkammerater.

 Brøndby snupper Bellot for snuden af tyske og norske bejlere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær