Historisk nederlag til Brøndby

For første gang i Superligaens historie tabte Brøndby alle tre kampe til en oprykker - efter at Hobro vandt 1-0

Hobro-spillerne kom til Brøndby stadion og gjorde det så godt, at de to alle tre point med hjem til Nordjylland. (Foto: Jens Dresling)
Hobro-spillerne kom til Brøndby stadion og gjorde det så godt, at de to alle tre point med hjem til Nordjylland. (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Efter ti point i de seneste fire kampe kom Brøndby helt ned på jorden igen.

Selv om de blågule spillede med nyt græs, kunne de ikke besejre sæsonens skrækmodstander – Hobro.

For tredje gang i sæsonen tabte Brøndby til oprykkerne. Efter 0-2 og 0-3 gik det dog fremad med et 0-1 nederlag for øjnene af 15.904 tilskuere. Mads Jessen blev matchvinder med sin første scoring for Hobro.

Nederlaget blev historisk, fordi det var første gang i Superligaens historie, at Brøndby taber alle tre kampe til en oprykker. Det er heller aldrig sket før, at Brøndby i en sæson ikke har scoret mod en oprykker.

- Kom så Brøndby, vis I vil vinde, råbte de nede på Sydsiden.

Se også: Thygesen afslører: Skade ødelagde drømmeskifte til USA

Men det virkede slet ikke som om spillerne hørte efter.

For selv om Brøndby dominerede og styrede kampen blev spillet aldrig flydende og poleret. Hobro var kloge og velorganiserede.

Brøndby pressede på for udligning efter pausen. Johan Larsson var i to tilfælde tæt på at score. Først måtte han se et fladt forsøg blive afværget og siden sparkede han over tæt under mål.

I slutsekunderne var der panik i Hobros straffesparksfelt, men oprykkerne holdt stand.

Faktisk burde Mads Hvilsom have lukket kampen, da han ti minutter efter pausen sparkede over for et tomt mål. Det lignede årets afbrænder på Brøndby Stadion.

Med sejren har Hobro meldt sig ind i kampen om bronzemedaljer. Brøndby ligger stadig nummer tre, men indsatsen lignede ikke et niveau for et hold, der for alt i verden vil have de bronzemedaljer.

Se også: Ombejlet Superliga-bomber: Hvem vil ikke til Brøndby?

Det virkede ikke som om Brøndby-spillerne havde glæde sig som små børn til at spille på et rigtigt græstæppe.

For de gik indtil mødet mod oprykkerne uden dynamik og alt for lidt bevægelse for de spillere, der ikke havde bolden.

Holdet savnede også ideer og det virkede som en dårlig løsning at bruge Ariel Nunez på venstrekanten og Ferhan Hasani centralt. Det kom aldrig til at fungere ligesom Teemu Pukki heller ikke følte sig tilpas på højrekanten før pausen.

Før pausen fik Ferhan Hasani det største tilbud for hjemmeholdet, da han kom alene med Jesper Rask. Men Hobro-keeperen viste stærke reaktionsevner på stregen.

Se også: Frankfurt fik hævn: Brøndby i gigantisk ydmygelse

Hobro var dygtige til at pakke sig og farlige på de hurtige omstillinger.

Kort før pausen kom gæsterne i front. Mads Hvilsom headede på overliggeren, Johan Larsson clearede elendigt. Bolden havnede på kanten af feltet, hvor Mads Jessen tog et smart træk og sparkede fladt uden for Lukas Hradeckys rækkevidde.

Den første scoring mod Brøndby-keeperen i mere end 400 minutter og siden Thomas Delaney scorede til 3-1 for FCK 8. marts.

127 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere