Hvad nu Brøndby? Guldfesten blev en fuser

- Vi virkede nervøse og fik aldrig gang i vores eget spil, siger Christian Nørgaard, der stadig mener, at Brøndby er guldfavoritter 

Mandagen blev en stor nedtur for Christian Nørgaard. Han blev fravalgt til den 35 mands store VM-trup og Brøndby tabte 0-1 til FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen.
Mandagen blev en stor nedtur for Christian Nørgaard. Han blev fravalgt til den 35 mands store VM-trup og Brøndby tabte 0-1 til FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen.

Brøndby Stadion var klædt i gult og blåt, da Vestegnen bød op til fest.

25.848 skabte også en perfekt ramme om guldduellen. Men festen blev en fuser. En stor vestegnsfuser.

Der var ellers lagt op til, at guldduellen skulle afgøres. Brøndby havde gjort rent bord med fire sejre ud af fire mulige tidligere på sæsonen mod rivalerne.

En stille sang
Det var aftenen, hvor FC Midtjylland endegyldigt skulle ekspederes i graven, men sådan gik det ikke på en dag, hvor Alexander Zornigers mandskab virkede nervøse og præget af det pres, der følger i kølvandet på prædikatet guldfavoritter.

Det var derfor ingen højlydt råben, der kom fra Sydsiden, da de efter kampen sang: Vi ligger nummer ét!

Det var afdæmpet og et stille udtryk for den skuffelse, der ramte hovedparten af de 25.848 tilskuere på Brøndby Stadion.

Brøndby ligger stadig nummer ét, men nu gør blot syv mål forskellen på guld og sølv.

De øvrige Brøndby-spillere tiljubler Hany Mukhtar, da han afgjorde kampen mod FCK på frispark i kampens sidste minut. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Voldsomt millionbeløb: Her er prisskiltet på Mukhtar

Det blev derfor en guldduel med en lidt kedelig eftersmag oven på det første nederlag i 28 superligakampe og i næsten ti måneder.

Det var en lidt af nedtur. En nedtur, der bringer Brøndby gennem hele følelsesregistret den kommende uge, hvor det kan ende med himmel eller helvede for hele sæsonen. Forskellen på guld eller sølv.

Vi virkede nervøse
- Vi fik slet ikke vores spil til at fungere. Vi spillede med alt for mange lange bolde op i hovedet på dem, analyserer Christian Nørgaard og uddyber efter en kort tænkepause:

- Det virkede, som om vi havde alt at tabe, men vi havde jo netop alt at vinde i den her kamp. Vi virkede også lidt nervøse, siger Brøndbys solide midtbaneanker.

Christian Nørgaard leverede en ny, overbevisende indsats på den defensive midtbane, hvor han var et bolværk foran forsvaret og en dynamisk igangsætter, når spillet skulle vendes.

- Der er stadig en stor chance for, vi vinder mesterskabet. Men lige nu er det helt åbent, selv om jeg er glad for at være i vores position.

Mathias Jensen bliver jagtet af klubber i de store ligaer. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Står til nyt konge-salg: Han er Danmarks mest eftertragtede spiller

- Vi skal ’bare’ vinde de to sidste kampe (mod Horsens og AaB). Det handler, om at vi skal tilbage på sporet. Fredag spiller vi på ’hjemmebane’ i Horsens, hvor vi har alt at vinde i den kamp, mener Christian Nørgaard og erkender, at han er ked af det på fansenes vegne, over at de måtte tage hjem med uforrettet sag oven på 0-1-nederlaget til FC Midtjylland.

Sådan reagerede fans af vestegns-klubben nederlaget.

Skuffet over fravalget
På mange måder blev 14. maj en sort mandag for Brøndbys midtbaneprofil, der tidligere på dagen var blevet vejet og fundet for let til Åge Hareides store 35 mands trup til VM.

- Jeg er skuffet og forstår heller ikke, hvorfor jeg ikke er med. Men jeg tror, at folk omkring mig er mere oprevet over det, end jeg er. Det gælder både jer journalister og mine venner.

- Men det er jo i bund og grund ikke mig, der skal svare på, hvorfor jeg ikke er med. Det må være landstrænerens opgave, siger Christian Nørgaard.

Åge Hareide forklarede ved udtagelsen, at Nørgaard var fravalgt, fordi han foretrak rutinerede Michael Krohn-Dehli til pladsen. Landstræneren mener, at international rutine vejer tungt i en VM-trup.

Se også: Sikke en møgdag! To lussinger til Brøndby-stjernen

Her fejrer FCM-spillerne den vigtige scoring. Foto: Kenneth Meyer Brøndby - 14. maj. 2018 - kl. 21:03 Spænding til det sidste! FC Midtjylland snød Brøndby for guldfest

Christian Nørgaard er valgt fra VM-truppen, fordi han ikke har den store, internationale erfaring. Foto: Jens Dresling. Landsholdsfodbold - 14. maj. 2018 - kl. 16:23 Derfor tager Hareide ikke Brøndby-stjerne med til VM

 

87 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere