Hvem kan stoppe Brøndby? Cruiser mod guldet

Hany Mukhtar og Teemu Pukki sørgede for, at Brøndby forsvarede førstepladsen – besejrede OB 2-1

Brøndby hentede en ny sejr i Superligaen. Foto: Lars Poulsen
Brøndby hentede en ny sejr i Superligaen. Foto: Lars Poulsen

BRØNDBY (Ekstra Bladet): På Sydsiden på Brøndby Stadion synger de om at forsvare stoltheden. Men de synger også om, at guldet det skal hjem igen.

Guldet har de ikke sunget meget om de seneste år. Efter 13 års titeltørke har de for alvor fået guldsmag på Vestegnen. 2-1 sejren lægger nu pres på FC Midtjylland før mandagens udekamp mod Silkeborg.

Det var en fortjent hjemmesejr til Superligaens tophold, hvor Hany Mukhtar på ny var i fokus hos hjemmeholdet. Han var groft sagt med næsten hver gang Brøndby blev farlige.

Det var ikke noget særsyn, at Brøndby igen fik scoret. Det var faktisk 15. kamp i træk, hvor Alexander Zornigers mandskab gik fra banen efter at have scoret.

Hany Mukhtar scorede før pausen og Teemu Pukki med et drøm af et langskud efter pausen grundlagde sejren. Til gengæld var det en lille streg i regningen for hjemmeholdet, at Mathias Greve fik reduceret mod slutningen. Det skete efter en situation, hvor Brøndby-spillerne var lidt passive i eget straffesparksfelt.

Det var 18. kamp i træk, hvor Brøndby forlod banen uden at tabe. Nu er Alexander Zornigers tropper blot én kamp fra at tangere rekorden, der stammer tilbage fra seneste mesterskabssæson – 2004-05.

Brøndby hentede en ny sejr i Superligaen. Foto: Lars Poulsen
Brøndby hentede en ny sejr i Superligaen. Foto: Lars Poulsen

For meget gennem midten
Brøndby virkede lidt trætte og slet ikke oppe i det gear man senest så i torsdagens topkamp mod FC Midtjylland.

De spillede for langsomt og kombinerede alt for meget op gennem midten af banen i første del af kampen. Og det virkede som en dum beslutning, fordi fynboerne netop satsede på at være kompakte med mange mand bag bolden, så de ikke blev overraskede over Brøndbys sprudlende offensiv.

Faktisk var gæsterne ganske godt med før pausen, hvor Casper Nielsen kiksede en afslutning. Han gled i en god position i Brøndbys straffesparksfelt. Samme Casper Nielsen havde gæsternes farligste forsøg før pausen, da han på kanten af straffesparksfeltet sparkede lige forbi Frederik Rønnows mål.

Brøndby er nu tre point fri af Midtjylland, som spiller mandag. Foto: Lars Poulsen
Brøndby er nu tre point fri af Midtjylland, som spiller mandag. Foto: Lars Poulsen

Fejl satte Brøndby i gang
For Brøndby var Hany Mukhtar på ny ganske veloplagt. For tyskeren blev det alle gode gange tre før han fik scoret i slutningen af første halvleg.

Han startede med en lang tå på en afslutning, som Sten Grytebust havde nemt ved at afværge. Siden sparkede han over målet fra en god position, efter Grytebust havde givet returbold på Christian Nørgaards langskudsforsøg.

Men Hany Mukhtar fik bolden over mållinjen efter en fejl i OB-opspillet. Ryan Laursen sendte umotiveret bolden op i banen uden adresse til en holdkammerat. Anthony Jung erobrede, kombinerede med Hany Mukhtar. Bolden havnede hos Jung, der serverede fra venstre. Kasper Fisker afsluttede på overliggeren og Hany Mukhtar fulgte op og scorede med maven.

Efter pausen scorede Brøndby til 2-0, men gæsterne formåede at presse på mod slutningen efter reduceringen til 1-2. De formåede dog ikke at skaffe store, åbne chancer.

For OB bliver det et par spændende uger i jagten på målsætningen - top-6 placeringen. Fynboerne mangler AGF hjemme og Randers ude.

2-0 til BIF: Pukki-langskud ryger i nettet - men skal Grytebust have den?

Se også: Mystisk tragedie ryster Italien: Sådan ser det ud i Danmark

Er Arsène Wenger ved at miste grebet om Arsenal? Foto: AP Sport og Spil Mølby: Her er beviset - Wenger har mistet herredømmet

FC København har Superligaens klart tungeste lønbudget. Foto: Polfoto/ Jens Dresling. Sport og Spil Millionerne ruller: Så meget bruger din klub på spillere

312 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere