Hylder Brøndby-teenagere: - Minder om Daniel Agger

Indkøb af nye spillere er pludselig ikke helt så presserende i Brøndby, vurderer Stig Tøfting, der dog gerne lige vil se, om fysikken holder. I FCK og AGF er der også spændende temaer efter Superligaen-runden

Se alle aktionerne fra Anton Skippers BIF-debut mod OB

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Se også: Brøndby-teenager efter drømmedebut: - Jeg blev helt forvirret

Sidste efteråret stillede Brøndby med et hold bestående af 11 udlændinge, og daværende cheftræner Alexander Zorniger var ude med kritik af niveauet hos klubbens unge i Masterclass.

Søndag mod OB startede to af klubbens egne 19-årige så inde i 3-2-sejren mod en af rivalerne i toppen.

- Lindstrøm gjorde det fantastisk og bedre, end jeg havde forventet, så længe kræfterne rakte. Han løb lidt tør i anden halvleg, men målet var helt suverænt, siger Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting.

Han var også imponeret af kantspilleren indhop i Randers sidste uge, mens de syv minutters indhop mod Silkeborg og Turku ikke var så prangende.

I midterforsvaret startede Anton Skipper inde i stedet for karantæneramte Paulus Arajuuri, og den 19-årige fik en glimrende debut.

- Der var jeg også imponeret. Han er rigtig stor og stærk og udstrålede en imponerende ro, siger Tøfting.

- Det er store sko at udfylde, men jeg kan godt se ligheder med Daniel Agger, hvis jeg skal sammenligne med en spiller, han minder om.

- Jeg kunne ikke undgå at tænke på ham, og hvis jeg tager Brøndby-brillerne på, så vil det jo være fantastisk, hvis man kan lave en ny Agger, siger Tøfting.

- Men han blev også udfordret på fysikken til sidst. Der var flere gange de sidste 10-15 minutter, hvor han skulle strække ud for at undgå krampe, siger Tøfting.

Artiklen fortsætter under billederne

Daniel Agger vandt guld i sin første sæson i Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Daniel Agger vandt guld i sin første sæson i Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Spørgsmålet er, om Lindstrøm og Skipper skal spille fra start igen torsdag i Europa eller søndag mod FCN i Superligaen.

- Det kommer an på, hvordan de har det fysisk dagen efter en kamp. Hvis de ikke kan kravle eller gå efter den belastning søndag, så skal klubben tænke over, om det er for tidligt.

- Brøndbys kampe kommer som perler på en snor, så det kommer an på, om deres fysiske formåen er til det

- Ud fra deres kvalitet er der ikke noget, der siger, at Brøndby ikke skal arbejde på at integrere dem - tværtimod.

Tøfting peger på, at en spiller som AaBs Kasper Kusk også viser højt topniveau, men har et lavt bundniveau, og han vil derfor gerne se de to Brøndby-teenagere flere gange.

- Men hvis jeg var Brøndby, så ville jeg være fuld af fortrøstning. De er kun 19 år, så på sigt vil de kunne gavne Brøndby både spillemæssigt og sikkert også økonomisk, siger Tøfting.

Der har været talt meget om, at Brøndby skal købe en kantspiller og en midterforsvarer, men behøver de overhovedet købe ind nu?

- Nej, det kan du jo godt sige. Hvis de kan spille igen på torsdag og søndag, så skal Brøndby tænke over, hvad de køber.

- Det kommer an på, hvordan man ser konstellationen. Er Hermansson eller Arajuuri nummer et, og hvis nu Tverskov bliver hentet ind, så skal han vel spille, når han ikke er skadet?

Artiklen fortsætter under billederne

Jesper Lindstrøm scorer sit første mål på Brøndby Stadion. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Jesper Lindstrøm scorer sit første mål på Brøndby Stadion. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Lindstrøm jubler med holdkammeraterne efter sin scoring. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Lindstrøm jubler med holdkammeraterne efter sin scoring. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

- Hvis Brøndby skal i Europa League, så er truppen måske lige smal nok. Men det er ikke så presserende at hente nye spillere, som det var inden weekenden

- Efter at have set Skipper så er han en fuldgod erstatning, og også bedre end Anthony Jung var i Europa, for han var ikke løsningen, siger Tøfting.

Brøndby spiller torsdag hjemme mod polske Lechia Gdansk, hvor man skal forsøge at vende 1-2 til samlet sejr, mens AC Horsens er modstanderen på søndag.

Se også: Brøndby-darling dukket op i danskerklub

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hellere Sisto end Lucas A i FCK

FC København leder efter en afløser til Robert Skov. Hvem skal de hente?

- Jeg ser ikke Carlo Holse som løsnignen. Pione Sisto kunne jeg se som et meget spændende indkøb, der også vil kunne skydes afsted igen på et senere tidspunkt.

Ståle Solbakken bør vælge Pione Sisto frem for Lucas Andersen, hvis det står til Stig Tøfting. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken bør vælge Pione Sisto frem for Lucas Andersen, hvis det står til Stig Tøfting. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Se også: FCK henter gammel kending hjem

- Lucas Andersen kunne også være interessant, men han har lige lavet en fem-årig aftale i AaB, så han vil være et dyrt køb.

- Men jeg er mest varm på Pione Sisto. Lucas Andersen kan måske godt minde lidt for meget om Viktor Fischer, siger Tøfting.

Dårligste AGF-start i 12 år

0-1 mod FC Midtjylland. Der er kun spillet tre runder, men AGF har med et point fået den dårligste start i 12 år. Hvad skal man lægge i det?

- Hvis man isoleret set bare kigger på tabellen, så skal de negative briller frem, men jeg har lige set kampen mandag formiddag, og AGF var fuldt på højde med FCM.

- Men i forhold til at få point, så kender de ikke deres besøgelsestid, og det bliver de straffet for.

- Ser man på indsatsen i Parken mod FCK og nu mod FCM, så er det mod nummer et og to, og jeg synes faktisk, at AGF har spillet ok, så jeg er ikke så negativ endnu, siger Tøfting.

Der er langt mellem både point og unge spillere på AGF-holdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er langt mellem både point og unge spillere på AGF-holdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Se også: Ny nedtur for AGF: Værste start i 12 år

- Men jeg vil gerne se lidt flere folk i feltet, og der må gerne satses lidt mere. Patrick Mortensen har vist, at han kan lave mål, men han er nødt til at få hjælp.

- David Nielsens system har kun en angriber fremme, og der vil jeg gerne have lidt mere fleksibilitet. Nu kommer Lyngby, SønderjyskE og Horsens, og der skal point på kontoen nu, siger Tøfting.

De unge er væk i AGF

Og for lige at binde en sløjfe til de nye unge i Brøndby, så havde AGF jo flere unge spillere som Ammitzbøl, Lunding, Hvidt, Hausner og Thøgersen med i foråret, men i weekenden var Ammitzbøl eneste, der fik lidt minutter. Er AGF gået væk fra ungdomslinjen?

- De unge er der i hvert fald ikke, og jeg har svært ved at give forklaringen. Det er ikke mere end et halvt år siden, at klubben gjorde en stor del ud af det.

- Man må formode, at de er vejet og fundet for lette. Jeg kan ikke tolke det på anden måde, siger Tøfting med forbehold for, at der kan være skader, han ikke kender til.

- Men i foråret endte det jo også med, at de ikke kom i top-seks, og for AGF er det altafgørende, at man kommer det i denne her sæson.

- Men det er besynderligt, at der kun er en enkelt med på bænken, og resten er ude.

Tøfting peger på, at unge mennesker ofte fungerer bedst, når de har nogen at læne sig op ad, og han peger på, at AGF måske brugte for unge i foråret, hvor nogle graverende fejl kostede pladsen i slutspillet.

Se også: Nægtet Brøndby-test: Nu forklarer DBU sig

- Hvad vi lavede? Vi drillede John Sivebæk, fortæller Thomas Gravesen om sin indtog i Real Madrid i 2005. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Tøffe og Graver afslører: Sådan var den vilde tur til Madrid

Brian Laudrup har lige scoret - og Søren Colding løber ud mod målscoreren. Få sekunder efter laver de jubelscenen, der er blevet ikonisk for dansk VM-succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld
 

Lørdag blev Niels Frederiksen præsenteret som Brøndbys nye cheftræner. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Det skal han lære - ellers bliver han aldrig elsket på Vestegnen

Her er Tøftings mandagsmening fra sidste uge:
  Se også: Udfasning i gang: - Overrasket over kort snor

 

126 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere