Ikke set i 16 år

Op imod 27.000 tilskuere ventes til Brøndby - FCK søndag - de sidste billetter sættes nu til salg. Det vil være det højeste antal tilskuere i Brøndby siden 2005

Der bliver tryk på tribunerne søndag, når Brøndby og FC København mødes i sæsonens andet derby.

Der er al sandsynlighed udsigt til det højeste tilskuertal mellem de to mandskaber på Brøndby Stadion siden 15. april 2018, hvor 25.335 så Brøndby vinde 2-1 over rivalerne.

- Her og nu har vi solgt 24.600 billetter til kampen. Den samlede kapacitet er 27.000. Og vi forventer udsolgt til opgøret, siger Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby.

Skulle den drøm gå i opfyldelse, vil det tilmed være det højeste tilskuertal på Brøndby Stadion i Superligaen, siden FC København var på besøg i september 2005, hvor 28.298 ifølge DBU's officielle statistikere danskfodbold.com var på plads til 1-1-kampen.

Brøndby har allerede afsat 16.783 billetter til sæsonkortholderne, mens FC Københavns fans får 2100 billetter.

Mikael Uhre jubler efter mesterskabet i maj. Nu kan han se frem til fyldte tribuner søndag, når Brøndby møder FCK. Foto: Lars Poulsen.
Mikael Uhre jubler efter mesterskabet i maj. Nu kan han se frem til fyldte tribuner søndag, når Brøndby møder FCK. Foto: Lars Poulsen.

Brøndby kan til opgøret glæde sig over, at kapaciteten kan øges, efter klubben har været i gang med at renovere betonen på Sydsiden.

Brøndby Kommune har i første omgang givet en midlertidig godkendelse af renoveringen. Det betyder, at kapaciteten på Sydsiden søndag bliver 8000 tilskuere på øvre og nedre tribuneafsnit.

Når Brøndby Kommune kommer med den endelige godkendelse af renoveringen, kan Brøndby forhøje tilskuerkapaciteten med yderligere 500 pladser på Sydsiden.

Mandag satte Brøndby de resterende billetter til salg.

Der er selvfølgelig en risiko forbundet med, at man ikke havner tæt ved 27.000 tilskuere, hvis sæsonkortholdere udebliver fra kampen.

Sådan så det ud, da Brøndby og FCK mødtes sidste år i Brøndby. Nu bliver der fyldte tribuner søndag. Foto: Lars Poulsen.
Sådan så det ud, da Brøndby og FCK mødtes sidste år i Brøndby. Nu bliver der fyldte tribuner søndag. Foto: Lars Poulsen.

I sæsonens første opgør i Parken så 31.297 tilskuere på, at FC København vandt opgøret med 4-2.

Kampen på Brøndby Stadion spilles allerede kl. 14.00, fordi Vestegnens Politi kræver, at det skal være lyst mindst to timer efter kampen er færdigspillet.

Se alle seks mål fra derbyet her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers