Ingen dialog med Brøndby

- Men Brøndby er mit førstevalg, siger Martin Retov, der intet har hørt fra hverken sportsdirektør Ebbe Sand eller formand Jan Bech Andersen om trænerjobbet

Brøndby har deadline 1. maj, hvor den nye cheftræner skal være på plads. Det slog bestyrelsesformand og storaktionær Jan Bech Andersen fast på TV 3+ kort før kampstart mod FC København.

Men den midlertidige cheftræner Martin Retov har indtil videre ikke været en af de kandidater, som Brøndby har talt med.

- Jeg ved ikke, hvad klubben tænker og gør. Men spillemæssigt synes jeg det går den rigtige vej. Flere spillere er vokset den senere tid. De befinder sig på et højere niveau nu end i starten af foråret. Nu skal vi bare til at vinde nogle fodboldkampe, siger Martin Retov, der altså ikke har været i dialog om det mulige permanente cheftrænerjob med Brøndby.

- Jeg har slet ikke haft dialog med hverken Ebbe Sand eller Jan Bech. Og jeg kommer ikke og banker på døren hos dem. Jeg har ingen anelse, om jeg er aktuel til jobbet som cheftræner, fastslår Martin Retov og understreger:

- Men jeg er rigtig glad for at være her og vil gerne pointere, at Brøndby er mit førstevalg, siger han.

Martin Retov har en kontrakt, der udløber 30. juni. Men det spiller ifølge ham ingen rolle, at der endnu ikke er en afklaring på trænerfremtiden fra 1. juli.

Se også: Sådan spillede de: Fischer fik hævn

Se også: Nu er FCK tæt på guldet

Se også: Fladpander og FCK-magi i Brøndby

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere