Ingeniørfirma advarer Brøndby: Nu ryger ståpladserne på Sydsiden

Brøndby skal have nærmere undersøgt betonen på den berømte ståtribune -derfor bliver de to sidste hjemmekampe i år med siddepladser på Sydsiden

Der er en del af betonen på den nederste del af Sydsiden, der skal undersøges nærmere. Derfor bliver der siddepladser til de sidste to efterårskampe på den berømte tribune. Foto: Jonas Olufson.
Der er en del af betonen på den nederste del af Sydsiden, der skal undersøges nærmere. Derfor bliver der siddepladser til de sidste to efterårskampe på den berømte tribune. Foto: Jonas Olufson.

Danmarks mest berømte ståtribune – Sydsiden – på Brøndby Stadion bliver i efterårets to sidste kampe mod Hobro og Vendsyssel omdannet til siddepladser på den nederste del af tribunen, hvor der samtidig vil være et afspærret område.

Det sker, fordi Brøndby fra ingeniørfirmaet Rambøll har fået indikationer på, at betonelementerne er særlig belastet ét enkelt sted på Sydsiden, hvis der sker en voldsom belastning med mange fans, der konstant står og hopper i takt.

Brøndby får hvert år foretaget målinger af belastningen af betonen forskellige steder på Sydsiden. Alle andre steder, hvor betonen er blevet undersøgt er der ingen tegn på nogen risiko.

- Vi modtog i går en melding fra Rambøll på, at der på et enkelt af de mange betonelementer på den nedre del af Sydsiden er blevet konstateret målinger, som kan indikere en risiko, hvis det pågældende beton-element udsættes for markante svingninger, siger direktør Jesper Jørgensen og uddyber:

- Det ønsker vi naturligvis at undersøge nærmere, da der knytter sig en række usikkerheder til denne type undersøgelser. Der er ingen umiddelbar tegn på skadelig overbelastning, men vi agerer efter et tydeligt forsigtighedsprincip, og vi iværksætter derfor dels midlertidige forebyggende foranstaltninger og dels en række yderligere analyser og undersøgelser, så vi har et robust datagrundlag at arbejde videre med.

Sydsiden på Brøndby Stadion bliver uden ståpladser i efterårets to sidste kampe. Der er noget ved betonen på den nederste del af Sydsiden, der skal undersøges nærmere. Foto: Jonas Olufson.
Sydsiden på Brøndby Stadion bliver uden ståpladser i efterårets to sidste kampe. Der er noget ved betonen på den nederste del af Sydsiden, der skal undersøges nærmere. Foto: Jonas Olufson.

Fra 4000 til 2700 pladser
- De yderligere analyser og undersøgelser forventes færdige i starten af det nye år, og det betyder, at fans på Sydsiden vil opleve, at der til de resterende to hjemmekampe i efteråret vil være sæder på den nedre del af Sydsiden, ligesom et mindre område på den nedre del af Sydsiden vil være afspærret, forklarer klubbens direktør, Jesper Jørgensen, til klubbens hjemmeside.

Med sæder på Sydsiden bliver det ligesom til de europæiske kampe, hvor der ikke må være ståpladser. Men med sæder på tribunen betyder det samtidig, at kapaciteten på Sydsiden bliver reduceret fra 4000 til 2700 pladser.

- Vi reducerer vi risikoen for markante svingninger på hele Sydsiden og i særdeleshed på det berørte betonelement. Vi er klar over, at det vil være til gene for mange af vores mest aktive fans, men selvom der altid er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af disse kontrolmålinger, så finder vi det absolut nødvendigt at få foretaget en tilbundsgående analyse, så vi har et fuldt oplyst datagrundlag at arbejde videre med, forklarer Jesper Jørgensen.

Hvis der kommer et ekstraordinært stort fremmøde til Brøndbys to sidste hjemmekampe i efteråret kan det betyde, at enkelte sæsonkortholdere kan blive henvist til den øvre del af Sydsiden.

Efter et svingende efterår har Brøndby fået vendt skuden igen her mod slutningen af efterårssæsonen. Det har resulteret i to sejre i træk og nu venter de tre sidste kampe mod Hobro, Vejle og Vendsyssel, hvor ni point med stor sandsynlighed vil bringe Brøndby op på den tredjeplads som er ambitionen.

Se også: Tibbling-agent: Mærkelig situation i Brøndby

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Se også: Efter anden Brøndby-sejr i ni kampe: Kæmpe forløsning

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere