På dagens generalforsamling i Brøndby IF har formand Jan Bech Andersen netop leveret sin beretning fra det seneste år. I beretningens afsluttende bemærkning serverede Jan Bech Andersen nyt om jagten på en ny træner til den kommende sæson.
Og det ser ud til, at der endelig er ved at falde en afklaring om, hvem der skal stå i spidsen for Brøndby, når spillerne møder ind efter sommeren.
- Vi er tæt på en ny træner, og jeg regner med at bestyrelsen meget snart vil kunne byde en person velkommen til jobbet i Brøndby IF, sagde Jan Bech Andersen.
- Det er en meget spændende træner-profil - og fremtiden ser lys ud.
Tony Adams, Morten Wieghorst, Lars Olsen og Ronny Deila er bare nogle af de navne, der de seneste måneder har været sat i forbindelse med det ledige trænerjob i Brøndby IF.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.