Johan Elmander bliver i Brøndby

Johan Elmander har haft en elendig sæson i Brøndby, men alle parter er enige om at fortsætte samarbejdet kontraktperioden ud

Arkivfoto: Lars Poulsen
Arkivfoto: Lars Poulsen

Glæden var stor i Brøndby, da Johan Elmander forud for denne sæson vendte hjem til klubben, hvor han var en stor stjerne fra 2004 til 2006. En stor stjerne har svenskeren dog ikke været i sin første comeback-sæson for Brøndby. Tværtimod har han været en af sæsonens helt store skuffelser.

Det ligger dog ikke i kortene, at Johan Elmander og Brøndbys veje skilles i løbet af det kommende transfervindue.

- Johan har et år tilbage af sin kontrakt, og den har han tænkt sig at respektere og fuldføre. Desuden brænder han af revanchelyst efter en sæson fyldt med skader, sygdom og familiesorg. Derudover har jeg ingen kommentarer, siger Elmanders agent, Anders Wallsten, til Fotbollskanalen.

Se også: Guldvinder er Forårets Profil i Superligaen

I Brøndby regner man også Johan Elmander som en del af truppen til den kommende sæson.

- Helt sikkert. Det er en god spiller. Men vi kigger altid på holdet, og hvad der er gået dårligt, og hvad der er gået godt. Vi er klar over, at han ikke har fået det ud af det, som vi ønskede, men det havde mange forklaringer. Vi må se, hvad der sker til næste sæson, siger sportsdirektør Per Rud.

Han vil ikke ud med, om han har modtaget henvendelser fra klubber, der er interesseret i at købe Johan Elmander.

Se også: Hobro-profil på plads i Randers

- Hvis jeg havde det, havde jeg aldrig sagt det. Det er noget mellem ham og mig, siger Per Rud.

Johan Elmander har været på banen i 19 Superliga-kampe i denne sæson. Han har scoret et mål og lavet en assist. Desuden har han nettet en enkelt gang i pokalturneringen.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere