John Terry hjalp Jan Bech gennem 'Oscar-krise'

Chelsea-stjernen, der er gode venner med Brøndbys bestyrelsesformand, var en god støtte for den kontroversielle pengemand, da hele 'Oscar-gate' var på sit højeste

Mandag aften kunne Brøndby-fans få sig et glimt - eller hvis de havde mere held med sig- en selfie med Premier League-stjernen John Terry, der noget overraskende befandt sig på Brøndby Stadion, da hjemmeholdet tørnede sammen med FCN.

De seneste måneder har der floreret rygter om, at Chelsea-kaptajnen efter sommer ville sætte sig i det ledige cheftræner-sæde i Superliga-klubben. Men de rygter dementerede hovedpersonen hurtigt og afslørede i stedet i et interview med TV3 Sport, at han var på Vestegnen for at støtte sig gode ven, Jan Bech Andersen.

- Jeg har jo været gode venner med Jan i mange år, og jeg har lovet ham i længere tid, at jeg ville komme og se hans hold spille. Nu opstod det pludselig en mulighed, sagde forsvarsstjernen, der også gjorde det klart, at han har i sinde at fortsætte den aktive karriere i nogle år endnu - og helst i hjerteklubben Chelsea.

John Terry sammen med sin ven Jan Bech Andersen på Brøndby Stadion. (Foto: Lars Poulsen)
John Terry sammen med sin ven Jan Bech Andersen på Brøndby Stadion. (Foto: Lars Poulsen)
 

I interviewet understregede Terry også, at han og Brøndbys bestyrelsesformand er gode venner, der tit ses og snakker sammen over telefonen. Chelsea-stjernen afslørede også, at han var en god støtte, da Jan Bech Andersen endte i en decideret shit-storm i den såkaldte 'Oscar-gate', hvor bestyrelselsformanden havde kritiseret den tidligere træner Thomas Frank og hånet navngivne spillere (læs eksempelvis Johan Elmander) i truppen på et Brøndby-supporter-site under navnet 'Oscar'.

- Vi er jo gode venner, og man hjælper hinanden, når der er brug for det. Jeg har kendt Jan i mange år, og jeg ved, hvor passioneret han er omkring Brøndby. Han er glad, når de vinder, og er sur, når de taber. Det skal fansene vide. Han er som dem, og det må være fantastisk at have en formand, som har de følelser for klubben, siger Terry i interviewet med TV3 Sport.

Hvad sagde du til ham, da hele sagen kørte?

- Det vil jeg holde for mig selv. Men vi hjælper hinanden. Da jeg fik rødt kort i weekenden og var ked af det, var han den første til at skrive til mig og støtte mig. Vi snakker fodbold rigtigt meget, fortæller Terry, der også afslører, at han kender meget til Brøndby.

Hvad er så chancen for, at du bliver Brøndby-træner til sommer? Man kunne få pengene 5000 gange igen, hvis Leicester blev mestre. Snakker vi samme odds på dig som Brøndby-træner?

- Haha, det er helt klart højere. Ej, hør her, jeg vil gerne fortsætte med at spille nogle år endnu. Helst i Chelsea som er min store kærlighed, ligesom Brøndby er Jans hjerteklub. Jeg ser mig selv som manager i fremtiden, og jeg bliver også uddannet som træner, men jeg vil stadig gerne spille, siger han.

TV: Se et bid af interviewet med John Terry herunder:

Jan Bech Andersen er stadig Brøndbys stærkeste mand. Her er han sammen med Troels Bech, der nu skal have ny bestyrelsesformand. Foto: Jens Dresling Allan Olsen - 29. mar. 2016 - kl. 10:25 Svækket? Nej, Jan Bech har stadig Brøndbys største overarm!

Se også: Bech om Terry-rygter: Aner ikke hvad han kan

Jan Bech Andersen og sportschef Troels Bech ved onsdagens pressemøde. (Foto: Jens Dresling) Brøndby - 10. mar. 2016 - kl. 16:27 Brøndby-fans: Vi har ikke tillid til Jan Bech

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere