Jubel i Brøndby: Runder vild milepæl

Klubben fra Vestegnen rundede tirsdag 10.000 solgte sæsonkort til denne sæson. - At vi når den milepæl to år før tid, er et tydelig bevis på den opbakning til og tro på de ting, der sker i Brøndby, siger klubbens kommercielle direktør, Ole Palmå

Brøndby har sat rekord i sæsonsalg i denne sæson. Over 10.000 har købt sæsonkort. Foto: Jens Dresling
Brøndby har sat rekord i sæsonsalg i denne sæson. Over 10.000 har købt sæsonkort. Foto: Jens Dresling

Da Brøndby i sidste sæson smed mesterskabet på dramatisk vis i Horsens, var der sikkert mange blå-gule fans, der havde lyst til at krølle sæsonkort sammen og finde sig en helt anden hobby.

Skuffelsen var enorm på Vestegnen, men det samme er kærligheden til den klub, der har givet den trofaste fanskare både fantastiske og forfærdelige oplevelser.

Og lysten til at komme med på den følelsesmæssige rutschebanetur er større end nogensinde. Tidligt tirsdag eftermiddag rundede Brøndby en imponerende milepæl.

Klubben langede sæsonkort nummer 10.000 over den elektroniske disk, og Alexander Zornigers mandskab er dermed garanteret endnu større støtte end i sidste sæson, hvor klubben ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde solgt i omegnen af 7.500 sæsonkort på nuværende tidspunkt.

 - Vi havde budgetteret med at nå 10.000 solgte sæsonkort, men altså ikke i 2018 - først i 2020. At vi når den milepæl to år før tid, er et tydelig bevis på den opbakning til og tro på de ting, der sker i Brøndby.

- Vi taler meget om fællesskabet herude, men det er der en grund til. For mange af de beslutninger, der tages omkring fanoplevelsen på Brøndby Stadion, tages i samarbejde med fansene, siger direktør med ansvar for alle kommercielle forhold og marketing, Ole Palmå, med henvisning til blandt andet to nye fanlounger, der blev taget i brug i sidste sæson, og den kæmpe fanzone lige bag Sydsiden, der inden længe er færdigbygget.

Brøndby oplevede i sidste sæson en markant tilskuerfremgang og var den klub i Superligaen med det højeste snit på hjemmebane.

15.685 var der i gennemsnit til klubbens hjemmekampe, og ikke en eneste gang var den under 10.000 tilskuere.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det bør heller ikke ske i år med de over 10.000 solgte sæsonkort. Prisen for et sæsonkort på Brøndby Stadion starter ved 995 kr., og klubben har dermed sikret sig langt over ti mio. kr. allerede.

Også på udebane er interessen stor, hvilket senest blev bevist mandag aften i Randers, da Brøndby indledte den nye sæson.

- Vi er nødt til at være lige så taknemmelige for den massive opbakning, som vi ser på udebane. Sidste sæson blev udebaneafsnittene udvidet igen og igen, og så sent som mandag aften i Randers udvidede de vores afsnit tre gange.

- Der var 2.000 i udebaneafsnittet til en sen aftenkamp kamp midt i sommerferien. Det er vi enormt stolte af, og vi er taknemmelige over for de klubber, der gør ekstra plads til vores mange fantastiske fans, siger Ole Palmå til Ekstra Bladet.

Der bliver godt fyldt op på Sydsiden i denne sæson. Klubben har netop rundet 10.000 solgte sæsonkort. Foto: Jens Dresling
Der bliver godt fyldt op på Sydsiden i denne sæson. Klubben har netop rundet 10.000 solgte sæsonkort. Foto: Jens Dresling

Af skandinaviske klubber har kun Hammarby (knap 15.000)  og Malmö FF (ca. 12.500) solgt flere sæsonkort i denne sæson, men man skal være opmærksom på, at svenske klubber ofte medtager deres sponsorbilletter i opgørelsen af sæsonkort. 

Brøndby spiller søndag aften sæsonens første  hjemmekamp mod oprykkeren Vejle.

Til klubbens sidste træningskamp før sæsonen mødte lige over 6100 tilskuere op og blev vidne til en 3-0-sejr over tysk St. Pauli.

Brøndby og FC Midtjylland bliver to af de hold, der skal kæmpe med om guldet denne sæson, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffes benhårde dom: De vinder guld, og de rykker ud af Superligaen

Se også: Zorniger efter drømmedebut: Næsten mål hver gang han får bolden

Der skal ske ændringer i Brøndby-truppen. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Analyse: Sådan står Brøndby - nu venter den store revolution

Krimi Rockere og hårdkogte hooligans gik forrest i Brøndbys pokalmarch

393 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere