Jubel i Brøndby: Trøjesalg slår topscorersalg

I løbet af 15 dage har klubben fra Vestegnen solgt langt over 30.000 eksemplarer af 'Aldrig Alene'-støttetrøjen. Det har sikrer de blågule tiltrængt likviditet

Der er grund til jubel i Brøndby. Salget af en særlig støttetrøje rundede en omsætning på ti mio. kr. Foto: Jens Dresling
Der er grund til jubel i Brøndby. Salget af en særlig støttetrøje rundede en omsætning på ti mio. kr. Foto: Jens Dresling

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her.

Det er det største trøjehit i Vestegnens historie!

Sent fredag eftermiddag blev der stadig langet Brøndby-støttetrøje over den elektroniske disk, selvom butikken egentlig skulle være lukket kl. 13.

Derfor må blågule vente lidt endnu på at gøre status over et trøjesalg, der har overgået de vildeste fantasier - med længder.

Fredag kl. 17 var der solgt 31.620 eksemplarer af den særlige 'Aldrig Alene'-trøje, og over 5000 tusinde var fortsat i kø på Brøndby-shoppens hjemmeside.

Brøndbys 'Aldrig alene-trøje' er udviklet sammen med Hummel og Bertore.DZN. Foto: Brondby.com
Brøndbys 'Aldrig alene-trøje' er udviklet sammen med Hummel og Bertore.DZN. Foto: Brondby.com

Både lige da den blev sat til salg 30. april, og torsdag aften og fredag formiddag var der så meget run på, at Brøndby-shoppens hjemmeside oplevede kortvarige nedbrud.

Efter salget officielt sluttede kl. 13, var den den elektronisk kø fortsat så lang, at man skulle tro, at det var Black Friday ...

Brøndby-fans ventede i over en time på, at det blev deres tur på at få lov støtte klubben. 

Med en salgspris på 399 kroner for voksne og 349 kroner for børnestørrelser har klubben fra Vestegnen foreløbig solgt støttetrøjer for i omegnen af 12 millioner kroner, og tallet vil være endnu større, når det endelige regnskab gøres op.

Det er med afstand den hurtigst sælgende Brøndby-trøje nogensinde, og den har i løbet af et par uger indbragt klubben langt flere penge, end hvad en normal spillertrøje gør i løbet af en hel sæson.

Brøndby har de seneste år haft en årlig merchandise-omsætning i niveauet 15-20 mio. kr., men der er efter salgsrekorden gode muligheder for, at det bliver noget højere i 2020.

Brøndbys merchandise-salg

2019: 17,6 mio. kr.

2018: 20,2 mio. kr.

2017: 14,6 mio. kr.

2016: 12,5 mio. kr.

2015: 13,7 mio. kr.


Trøjen blev lanceret for at sikre klubben likviditet på et tidspunkt, da der grundet coronakrisen ikke er mange indtægter.

Nu er der kommet tiltrængte kroner i kassen, og trøjen har vist sig som et af de bedste Brøndby-salg i de seneste sæsoner.

Trøjesalget af 'Aldrig Alene' slår for eksempel spillersalget af Superliga-topscorer Kamil Wilczek, der i vinter indbragte ca. otte mio. kr., da han skiftede til tyrkiske Göztepe.

Den tidligere Brøndby-bomber Kamil Wilczek har også købt støttetrøjer. Polakken købte fem styk. Foto: Jens Dresling
Den tidligere Brøndby-bomber Kamil Wilczek har også købt støttetrøjer. Polakken købte fem styk. Foto: Jens Dresling

Nu er der i sagens natur ikke tale om en ren nettofortjeneste, men avancen er utvivlsomt ganske pæn på trøjen, der kun bliver produceret i det antal, der er blevet bestilt, og nu ikke kan købes længere.

Brøndby-tilhængerne kan se frem til at få den leveret omkring 1. august, og klubben fra Vestegnen planlægger at spille en Superliga-kamp i den særlige trøje.

Det vil ske i den kommende sæson, når det igen bliver muligt at lukke tilskuere ind på Brøndby Stadion.

Brøndbys aktive fanscene har opfordret alle medfans til at bære den blåstøtte til den første hjemmekamp med tilskuere.

Se også: Absurd! Tophold i corona-skandale

Se også: Udelukket: - Han kan ikke træne med lige nu

Se også: Utrolig milepæl i Brøndby: Kan slå alletiders rekord

606 kommentarer
Vis kommentarer