Kæmpe drama: Brøndby-triumf i lind strøm

Brøndby er videre i Europa League-kvalifikationen efter 4-1 i forlænget spilletid og sammenlagt 5-3

Highlights: Magisk EL-aften på Brøndby Stadion hvor Jesper Lindstrøm scorer to i forlænget spilletid!

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

(Brøndby Stadion): Brøndby er videre til tredje runde af Europa League-kvalifikationen efter et intenst drama mod polske Lechia Gdansk, der blev sendt ud efter forlænget spilletid med samlet 5-3.

Forestil dig, du elsker fodbold. Forestil dig, du har drømt om det hele dit liv. Forestil dig, du er så god, du kan være professionel. Forestil dig, du er 19 år gammel. Forestil dig, du spiller for din barndomsklub, dit favorithold.

Forestil dig, du får chancen i Superligaen. Forestil dig, fansene elsker dig med det samme. Forestil dig, du leverer. Du scorer.

Forestil dig, du kommer på bænken igen. Du skal vente på din chance. Forestil dig, du får chancen igen. Forestil dig, du griber den. Igen. Forestil dig, du scorer. Ikke én gang, men to gange. Forestil dig, du sender din barndomsklub, dit favorithold videre i Europa.

Vildt, ikke?

For den 19-årige Brøndby-spiller Jesper Lindstrøm er der ingen grund til at forestille sig noget som helst. For lige nu lever han i drømmen, da han med to gyldne scoringer sendte Brøndby videre i Europa League-kvalifikationen og sikrede slutresultatet 4-1. Få Lindstrøms reaktion LIGE HER.

Receptpligtig medvind

Brøndby har tidligere oplevet, hvad en stor europæisk aften kan gøre for troen på et nyt projekt. Da Alexander Zornigers Brøndby overrumplede Hertha Berlin på hjemmebane, skabte det en større bølge af optimisme omkring holdet.

Det boost kunne Niels Frederiksen også godt tænke sig. Der var snært af det i weekendens comeback-sejr mod OB, hvor unge Jesper Lindstrøm og Anton Skipper strålede. Det var lidt af det, der er brug for. Gode historier og lidt medvind. Til opgøret mod Lechia var ungdommen parkeret på bænken, men de endte alligevel med at spille en hovedrolle.

Artiklen fortsætter under billederne

Jesper Lindstrøm kunne have scoret endnu mere. Foto: Lars Poulsen
Jesper Lindstrøm kunne have scoret endnu mere. Foto: Lars Poulsen

Lindstrøm blev hyldet efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Lindstrøm blev hyldet efter kampen. Foto: Lars Poulsen
 

Og han så ud til at nyde det. Foto: Lars Poulsen(Polfoto
Og han så ud til at nyde det. Foto: Lars Poulsen(Polfoto
 

Et udsolgt udebaneafsnit præget af passionerede polakker og et veloplagt hjemmepublikum viste tydeligt, at det ikke bare var endnu en kamp i rækken. Det var hér, at håbet om en lysere fremtid for alvor kunne blomstre.

Dét håb tændte unge Jesper Lindstrøm for alvor op for.

Gylden indskiftning

Efter 90 minutter blev Lindstrøm sendt på banen i stedet for velspillende Simon Hedlund. For dem, der rystede på hovedet over at tage en af Brøndbys bedste ud, gav Lindstrøm et godt modsvar.

Han prikkede bolden i kassen til 3-1 blot fire minutter inde i den forlængede spilletid. Knægten fra Brøndby Strand sikrede sin barndomsklub videre avancement.

Forinden havde gået et yderst chancerigt og dramatisk opgør. Paulus Arajuuri tog til genmæle efter en sløj kamp i Polen og bragte Brøndby foran efter 15 minutter på et fint hovedstød.

Mens man kunne have troet, at målet til 1-0 måske ville have været en sovepude for hjemmeholdet, skabte Brøndby rigeligt med muligheder. Simon Hedlund kunne have scoret årets mål, men i stedet hamrede han sit forrygede langskud på overliggeren. Den står stadig og ryster endnu, lyder rygtet.

Artiklen fortsætter under billederne

Arajuuri til 1-0. Foto: Lars Poulsen
Arajuuri til 1-0. Foto: Lars Poulsen

Børkeeiet kom ind og viste vildskab. Foto: Lars Poulsen
Børkeeiet kom ind og viste vildskab. Foto: Lars Poulsen

Til sidst kunne alle juble. Foto: Lars Poulsen
Til sidst kunne alle juble. Foto: Lars Poulsen
 

Og da Kamil Wilczek bankede mået til 2-0 ind, lignede det, at polakkerne var sat skakmat. Men så dukkede 34-årige Flavio Paixao ud af det blå med et solidt hovedstød og gav polakkerne det mål, der fremtvang forlænget spilletid.

Brøndby holdt stand. Jesper Lindstrøm leverede.

Nu venter portugisiske Braga i tredje runde af kvalifikationen på danskerne. De skal først besejres, inden Brøndby kan stå med to knald-eller-fald-kampe om gruppespillet i playoff-runden.

Jovist, der er lang vej endnu. Men håbet? Det flyder i en lind strøm.

Europa League - 1. aug. 2019 - kl. 17:46 Polakker indtager Rådhuspladsen før Brøndby-brag

Se også: Dansk Europa-fiasko: Misser storkamp

Se også: Hylder Brøndby-teenagere: - Minder om Daniel Agger

226 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere